Kritik: Regering vil fjerne mulighed for at skabe en blandet by

Frank Jensen advarer om konsekvenserne, hvis regeringen ruller Planloven tilbage, så kommuner ikke kan kræve 25 procent almene boliger til gengæld for lokalplaner.

Der er udbredt skepsis fra socialdemokratisk side i forhold til meldinger om, at det blå flertal er parat til at rulle reglerne omkring tvangsudskrivning af almene boliger tilbage for byggegrunde købt, inden loven blev vedtaget.

Det lykkedes den tidligere regering at få vedtaget, at kommuner - for at lave lokalplan og byggetilladelser - kan forlange, at op til 25 procent af en byggegrund skal stilles til rådighed for almennyttige boligselskaber. Noget der har fået ikke mindst de private investorer til at protestere.

Det er brandærgerligt, at den borgerlige regering kun fokuserer på dem, som har pengene. Man må finde nogle løsninger, hvis der skal være boliger, som er til at betale for almindelige mennesker. Det må de borgerlige partier også se i øjnene.

Carsten Hansen (S)

Tidligere boligminister Carsten Hansen, der fik vedtaget loven, siger til Dagens Byggeri, at det er "brandærgerligt", hvis regeringen ruller lovgivningen tilbage:

- Vi mangler boliger, der er til at betale, og den eneste måde at få prisniveauet ned er at bygge flere almene boliger, også på grunde, hvor de i dag ikke kan komme til, siger Carsten Hansen.

Jager andre ud af byen

Han advarer mod, at København kun bliver for borgere, som har mange penge:

- Man jager alle andre ud af byen, hvis der ikke findes løsninger. Der er ingen fare for, at de private investorer lader byggegrunde ligge brak, fordi de skal bygge 25 procent almennyttigt. I København er det så givtig en forretning, og priserne er højere oppe end før krisen, så det kommer ikke til at ske. Samtidig gør man en frivillig indsats, hvor man vil blande byggeriet. Men det har kommunen ikke mulighed for at presse igennem. Det er brandærgerligt, at den borgerlige regering kun fokuserer på dem, som har pengene. Man må finde nogle løsninger, hvis der skal være boliger, som er til at betale for almindelige mennesker. Det må de borgerlige partier også se i øjnene, siger Carsten Hansen.

By for alle

Københavns overborgmester Frank Jensen, der var ophavsmand til de nye regler, er meget ærgerlig over, at regeringen vil rulle loven tilbage:

- Det er et utroligt vigtigt instrument, vi har fået i den kommunale værktøjskasse - specielt i de store byer, hvor vi kan se priserne på byggegrunde udvikle sig i et omfang, der gør det umuligt at bygge almene boliger i alle kvarterer. Vi vil gerne have en by, hvor direktørens datter kommer til at gå i skole med sønnen til ham, der kører bussen. Den blandede by giver den blandede skole. Fjerner man muligheden for at stille krav om 25 procent almene boliger, kan vi ikke skabe den blandede by. Derfor vil jeg opfordre regeringen til at tænke sig grundigt om, hvis de overvejer at fjerne ændringen af Planloven på det felt, siger Frank Jensen til Dagens Byggeri.

Respektfuldt

Overborgmesteren mener, at "lovgivningen er gennemført på en respektfuld og ordentlig måde", og han siger videre:

- Vi har netop indgået en aftale med Carlsberg Byen, der frivilligt har accepteret, at der bygges 21 procent almene boliger på grunden. Vi taler med grundejerne og forsøger at finde løsninger. Men vi har instrumentet i værktøjskassen, og det er nødvendigt, hvis vi skal kunne sikre en blandet by. Man kan gøre meget op i kroner og øre, men man kan ikke gøre det op, hvad Danmark mister, hvis vore store byer udvikler sig som andre storbyer i Europa, hvor folk med helt almindelige lønindkomster ikke kan bo i den by, de arbejder i. Det er ikke den by, jeg vil have, understreger Frank Jensen.

Stemte imod

Venstrefløjen har forhåbninger om, at Dansk Folkeparti vil stikke en kæp i hjulet for regeringens planer, men det kan de godt glemme, siger Dansk Folkepartis boligpolitiske ordfører Merete Dea Larsen:

- Vi er med på at rulle loven tilbage, og vi stemte mod den, da den blev vedtaget i Folketinget. Der har været projekteret, og byggegrunde er opkøbt, men med den nye lovgivning ændrede man vilkårene. Jeg kan godt forstå den oprindelige bevæggrund, for vi har brug for billige boliger, men vi må finde andre og mere hensigtsmæssige løsninger, der ikke går ud over folk, der allerede har købt jord i tillid til gældende lovgivning.

- Billige boliger er i dagens Danmark næsten en utopi, fordi grundene er dyre og det er dyrt at bygge. En billig bolig koster i størrelsesordenen 3.500 kroner om måneden, men det kan ikke lade sig gøre at bygge i dag til den pris, hvis det hele skal hænge sammen. Den eksisterende lovgivning er en forkert måde at gøre tingene på, men vi vil gerne fremadrettet arbejde på en tilsvarende lovgivning, der gælder nye byggegrunde, når de bliver udstykket, siger Merete Dea Larsen til Dagens Byggeri.