Dagens Byggeri
https://www.dagensbyggeri.dk/
    • Håndværk
    • Kontakt
    • Om Dagens Byggeri
    • Nyhedsbrev arkiv
    • Tema magasin
    • Medieguide
    • Sponseret
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
https://www.dagensbyggeri.dk/
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
  • Kontakt
  • Om Dagens Byggeri
  • Nyhedsbrev arkiv
  • Medieguide
  • Annoncørbetalt indhold
  • Sponseret

Send dit tip til redaktionen!

Felter markeret med * er påkrævede felter.

Baltic Workforce - en udfordring for byggebranchen

Erhverv | Af Dan Bjerring | 31. aug. 2015 KL. 15:05

3F erkender, at der ikke er noget ulovligt i det, Baltic Workforce gør. Men når det gælder overenskomstdækkede virksomheder, melder 3F arbejdsforholdet til SKAT. Foto: Colourbox.
86094_1
Her er tilbudsbrevet, som flere virksomheder ifølge 3F har modtaget.
86094_2
Hør interviewet med Palle Bisgaard fra 3F's byggegruppe og Morten Frihagen fra Dansk Håndværk her:
audioBackdrop
  • 86094_1
  • 86094_2
  • Play
    audioBackdrop

Baltic Workforce forsøger ifølge 3F at omgå overenskomster ved at benytte "arme-ben" virksomheder.

"Effektive, dygtige og stabile assisterende håndværksmedarbejdere fra Østeuropa til 135 kroner i timen uden yderligere omkostninger".

Det lyder, som en vis jyde ville sige det, som et "godt tilbud", og det tilbud har en række mindre byggevirksomheder modtaget fra "Baltic Workforce". Tilbuddet gælder "virksomheder uden overenskomst", der kan "leje mandskab fra 135 kr. ex. moms pr time".

citat start

Vi har kendt til Baltic Workforce siden 2009. De slår sig op på billige håndværkere til virksomheder uden overenskomst, og de beskriver så, hvordan man alligevel kan benytte sig af deres tilbud, hvis man er en virksomhed med overenskomst.

Palle Bisgaard, næstformand i 3F's byggegruppe

citat slut

"Virksomheder, som er overenskomstdækket, kan få udført arbejdsopgaver via entrepriser", lyder budskabet videre, og det understreges, at "du betaler kun for de effektive timer".

Kendt i årevis

Dagens Byggeri har bedt næstformand i 3F's byggegruppe, Palle Bisgaard, om en kommentar til det nævnte tilbudsbrev, og han siger, at han har modtaget flere henvendelser i sidste uge fra virksomheder, som har modtaget brevet:

- Vi har kendt til Baltic Workforce siden 2009, hvor de på det tidspunkt var et estisk firma, men stort set med samme tilbud til arbejdsgivere. De slår sig op på billige håndværkere til virksomheder uden overenskomst, og de beskriver så, hvordan man alligevel kan benytte sig af deres tilbud, hvis man er en virksomhed med overenskomst. Så kan de levere arbejdskraften som "arme-ben firmaer". Det er selvstændige, som foregiver at have et entrepriseforhold, selv om det ingenlunde er tilfældet, siger Palle Bisgaard.

Ikke ulovligt

Han erkender, at der ikke er noget ulovligt i det, Baltic Workforce gør, men han understreger, at virksomheden har været ramt af en blokade gennem fire-fem år, og han opfordrer alle arbejdsgivere og 3F's medlemmer til at melde det, når de ser folk fra Baltic Workforce på en byggeplads:

- Det gør de ofte, og lige så snart, vi kommer og vil snakke med dem, så forsvinder de. Så det er en virksomhedskonstruktion, der først og fremmest lever af meget små byggepladser, og hvor de på forhånd fortæller de arbejdsgivere, der benytter sig af tilbuddet, at i det øjeblik, fagforeningen møder op, er aftalen ugyldig. Vi må erkende, at vi ikke har kunnet stoppe dem i de fire-fem år, vi har forsøgt, indrømmer næstformanden i 3F's byggegruppe.

Meldes til SKAT

Han noterer, at flere arbejdsgivere er uforstående over for, at det kan lade sig gøre i Danmark at få arbejdskraft til 135 kroner i timen "alt inklusive", og oven i købet kun effektive arbejdstimer.

Når det gælder overenskomstdækkede virksomheder, melder 3F arbejdsforholdet til SKAT, fordi der "øjensynlig er tale om omgåelse, når man forsøger at levere arbejdskraften som entrepriser":

- Desuden har vi et stående beredskab, der tager ud på større byggepladser for at effektivisere den løbende konflikt. Derfor er det min overbevisning, at Baltic Workforce på byggeområdet ikke er så store endda, og at vi formår at begrænse dem til de meget små byggepladser, hvor de er svære at opdage. Vi har at gøre med en virksomhed, der helt definitivt vil agere på trods af den danske model. Vi kan kun "slås med dem", hvor de vil stå ved det, de gør, og lige så snart, vi opdager dem, forsvinder de. Vi gør, hvad vi kan, slutter Palle Bisgaard.

Pas på!

Direktør Morten Frihagen fra Dansk Håndværk siger til Dagens Byggeri, at også han har fået flere henvendelser fra medlemsvirksomheder, der har modtaget tilbuddet fra Baltic Workforce:

- Man skal være påpasselig, hvis man indgår aftale med den slags virksomheder uden overenskomst. Hvis der er tale om "arme-ben" virksomheder, kan man komme på kant med overenskomsten. Vi har i vores overenskomster begrænsninger i forhold til at indgå "arme-ben" aftaler med virksomheder, der ikke er overenskomstdækkede, og derfor kan vores medlemmer få problemer, hvis de indgår aftaler med den type virksomheder. Vi ser med alvor på situationen, og vore medlemmer er fortørnede over den slags henvendelser, der er social dumping, slutter Morten Frihagen.

Dagens Byggeri har kontaktet Baltic Workforce, men de ønsker ikke at kommentere artiklen.

Del artiklen:

  • Facebook
  • Twitter
  • Linkedin
  • Send til en ven
  • Udskriv

Tip os, hvis du har en god historie

Klik her
Klik her

Lignende artikler

  • Social dumping ødelægger det danske arbejdsmarked
  • Lokalt Håndværk er blevet en succes
  • Antallet af sager om social dumping femdoblet
  • Dansk Håndværk: ID-kort bliver værdiløst
  • Byggeansøgning for mindre opgaver er blevet en tidsrøver
Se flere

Sponserede artikler

  • Holbøll reducerer unødvendig tomgang
  • Facader i særklasse med Dekton
  • Hvor der er plads til ét ovenlysvindue, bør der ofte være to eller tre...
  • Leca vil være fossilfri i 2026
  • Fibercement er det bæredygtige og brandsikre valg til facaden
Se flere

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Dagens mest læste

  • Konkurser og opløsninger - uge 38
Læs alle artikler

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Til toppen

Dagens byggeri sikrer den bredeste dækning af den samlede bygge- og anlægssektor

Dagens Byggeri

Kontakt

Dagens Byggeri
- en del af Byggefakta A/S
Stationsparken 25, 2. sal
2600 Glostrup
ISSN: 2445-5016
CVR: 30697812
+45 4445 6000

Redaktion

Kontakt os endelig
hvis du har en god historie,
nyhed eller pressemeddelelse.


+45 4445 6000
redaktion@dagensbyggeri.dk

Annoncering

Du kan læse mere om
annoncering i Dagens Byggeri
i Medieguiden.


+45 2210 5272
Adam.berg@byggefakta.dk
+45 2380 8501
mikkel.saabye@byggefakta.dk

Support

Man-torsdag9:00 - 16:30
Fredag9:00 - 15:00
Har du problemer med sitet
eller brug for anden hjælp?

+45 4445 6000
dagensbyggeri@byggefakta.dk

Copyright © 2013-2021 Dagens byggeri - en del af Byggefakta A/S.
Læs vores behandling af personoplysninger og vilkår for brug.

Få nyhederne først

Vær på forkant med de mest aktuelle nyheder alle ugens dage. Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag en nyhedsoversigt fem gange om ugen - mandag til fredag - ganske gratis.


  • Facebook