Milliardregning efter MgO-plader

Regningen for de skader, der er opstået som følge af brugen af MgO-plader, kan løbe op i over en milliard kroner.

Konsekvenserne af brugen af de tidligere ellers så populære MgO-plader begynder nu for alvor at vise sig, hvor sager om fugtskader popper op i forskellige medier. Ingeniøren går så vidt som at kalde det for årtiers værste byggeskandale med baggrund i de enorme skadesomkostninger, det samlet løber op i.

Problemet med de magnesiumholdige vindspærreplader - MgO-plader - er, at de opsuger fugt fra luften, så det i perioder ligefrem løber ned af dem og trækker salte ud af pladerne. Det kan så igen medføre skimmelvækst, trænedbrydning, misfarvninger og korrosion på metaldele - eksempelvis skruer, beslag og stålskelet - når vandet opfugter bagvedliggende konstruktioner.

Det er gået ekstraordinært galt her. Mange gange udvikler problemer i byggeriet sig langsommere, men her ser vi skader meget hurtigt.

Niels-Jørgen Aagaard

Forskningschef fra Statens Byggeforskningsinstitut

Det var med baggrund af disse erfaringer, at Byg-Erfa tilbage i maj i år helt frarådede brugen af MgO-pladerne, hvilket Dagens Byggeri også omtalte.

Spektakulært og markant

Ifølge Ingeniøren er der endnu ikke overblik over det samlede skadesomfang - hvilket hænger sammen med pladernes popularitet - men umiddelbart tegner det til, at der bliver tale om en større byggeskandale. Fra 2010-2014 blev der i perioder solgt op mod 100.000 kvadratmeter om måneden af MgO-pladerne, hvilket taler sit eget sprog.

- Det er gået ekstraordinært galt her. Mange gange udvikler problemer i byggeriet sig langsommere, men her ser vi skader meget hurtigt. Det gør det spektakulært og markant, og jeg husker ikke andre sager af den karakter og i den størrelsesorden, siger forskningschef Niels-Jørgen Aagaard fra Statens Byggeforskningsinstitut til Ingeniøren.

Ifølge avisen har rådgiver Tommy Bunch fra Bunch Bygningsfysik for Bygge­skadefonden undersøgt, hvordan problemet med pladerne kan løses, og han vurderer, at den samlede udgift i dansk byggeri kan løbe op i over en milliard kroner. Andre regner med, at udgiften bliver langt større, fordi vi endnu kun har set toppen af isbjerget, og mange steder venter udbedringen på et juridisk slagsmål om, hvem der skal betale.