Skal vi ikke prøve bare at uddanne dem der er brug for?

Der bliver rift om danske ingeniører og bygningskonstruktører. Store infrastrukturopgaver, klimaprojekter, energiomstillinger og øget byggeri som følge af urbaniseringen vil i de kommende år øge efterspørgslen på veluddannet arbejdskraft indenfor det tekniske og konstruktionsmæssige område.

For de små og mellemstore virksomheder kan det godt være en udfordring. Her må man tænke i nye baner for at få fingrene i talentfulde medarbejdere. Et firma taler om, at de ofte hyrer medarbejdere, som egentlig ikke passer på den efterspurgte kompetenceprofil - eksempelvis geologer. Herefter bruger de så tid og penge på at videreuddanne og omskole dem. Det kan ifølge virksomheden nemt koste over 100.000 kroner at ansætte og omskole en medarbejder. Men reelt har de ikke det store valg.

Jeg kan godt forstå virksomhedernes håndtering. Men kan det virkelig være meningen? Ville det ikke være en del nemmere, hvis uddannelsessystemet i højere grad bare uddannede den arbejdskraft, der er brug for? I stedet har man i årevis masseproduceret akademikere med alverdens eksotiske titler uden nogen rigtig skelen til, om der efterfølgende var arbejde til dem - som andet end overkvalificerede sekretærer, der sjældent bruger de kompetencer, de har tilegnet sig gennem fem år på universitetet.

Faktum er, at køen af arbejdsløse akademikere stadig bliver længere, og uddannelsessektoren uddanner flere, end arbejdsmarkedet kan beskæftige indenfor visse grupper år efter år. Samtidig må de mindre virksomheder gøre alverdens krumspring for at få de folk, de har brug for. Her er der fra politisk hold virkelig plads til forbedringer. I Arbejdsgiverne glæder vi os til at følge hvordan den nye undervisningsminister Esben Lunde Larsen (V) tager fat om problemerne.