Dagens Byggeri
Dagens Byggeri
    • Håndværk
    • Kontakt
    • Om Dagens Byggeri
    • Nyhedsbrev arkiv
    • Medieguide
    • Sponseret
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
Dagens Byggeri
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
  • Kontakt
  • Om Dagens Byggeri
  • Nyhedsbrev arkiv
  • Medieguide
  • Annoncørbetalt indhold
  • Sponseret

Send dit tip til redaktionen!

Felter markeret med * er påkrævede felter.

Renoveringskompetencerne halter

Renovering | Af Kristian Troelsen | 3. aug. 2015 KL. 10:42

Det halter med de danske renoveringskompetencer, og det vil Via University College i Horsens forsøge at gøre noget ved. Foto: Colourbox.
85684_1
  • 85684_1

De studerende på landets arkitekt-, ingeniør- og konstruktøruddannelser er ikke tilstrækkeligt kvalificerede til renoveringsarbejde, når de kommer ud på arbejdsmarkedet, mener VIA University College i Horsens, som nu lancerer sommerskole i renovering.

VIA University College har lanceret to nye uddannelsestilbud, der skal styrke renoveringskompetencerne hos de studerende på professionshøjskolen i Horsens - dels en sommerskole for studerende og færdiguddannede fra hele landet, dels et integreret tværfagligt modul, som strækker sig over et helt semester for både bygningskonstruktører og ingeniører. Det oplyser uddannelsesinstitutionen i en pressemeddelelse.

Baggrunden for de nye tilbud er en spørgeskemaundersøgelse fra 2012, som viser, at rådgivende og udførende virksomheder i byggebranchen mener, at renovering fylder for lidt på de danske uddannelser. Især halter den tværfaglige forståelse mellem de studerende kraftigt bagefter.

citat start

Vi kommer til at stå med et stort behov for arbejdskraft i de næste 10-20 år, og der mangler kompetencer. Det er klart vores oplevelse, og det er problematisk, for det er et felt, der udvikler sig hele tiden.

Torben Justsen

Afdelingschef for Renovering Vest, NCC

citat slut

- Vi oplever et stort behov for at styrke sammenholdet mellem de professioner, der skal løfte renoveringsbyrden. Der har manglet tilstrækkeligt fokus på renovering i branchen generelt, og problemet er især tydeligt på uddannelsesinstitutionerne, siger Jane Wirenfeldt Nielsen fra Bygherreforeningens initiativ "Renovering på dagsordenen", der står bag undersøgelsen.

Branchen bifalder satsning

NCC er blandt de virksomheder, der har efterlyst renoveringskompetencer hos nyuddannede fra byggeuddannelserne, og her er man begejstret for de nye uddannelsestilbud, som, man håber, kan være med til at tackle byggeriets renoveringsudfordringer.

- Når vi ser fremad, fylder renovering mere og mere. Vi kommer til at stå med et stort behov for arbejdskraft i de næste 10-20 år, og der mangler kompetencer. Det er klart vores oplevelse, og det er problematisk, for det er et felt, der udvikler sig hele tiden, siger afdelingschef for Renovering Vest i NCC, Torben Justsen, og fortsætter:

- Derfor betyder det meget, at vi ved hjælp af de nye fag kan få nogle unge talenter ind, som også interesserer sig for renovering. Alle taler om renovering efterhånden, og det er noget, vi satser stort på hos NCC. For os er det blevet et selvstændigt arbejdsområde og en karrierevej, som, jeg er sikker på, kan blive populær. Vi kan kun bifalde initiativet.

Vigtigt kompetenceløft

Hos VIA University College glæder man sig over muligheden for at kunne gøre en forskel for både byggebranchen og studerende og slår samtidig fast, at behovet for tværfaglighed forpligter.

- Vi er en professionsskole med rigtig mange forskellige uddannelser samlet under et tag. Derfor har vi en oplagt mulighed for at sætte folk sammen på tværs af fag og udveksle undervisere. Med det tværfaglige modul har vi nu et helt semester til at dyrke samarbejdet mellem ingeniører og bygningskonstruktører, og med sommerskolen får vi mulighed for at fordybe os endnu mere uden for de almindelige tidsrammer. Det findes ikke tilsvarende andre steder i landet, så der er et stort og vigtigt kompetenceløft at hente ved at deltage, siger Grith Bech-Nielsen, der er programleder for Program for Byggeri og Energirenovering på VIA University College.

Del artiklen:

  • Facebook
  • Twitter
  • Linkedin
  • Send til en ven
  • Udskriv

Tip os, hvis du har en god historie

Klik her
Klik her

Fakta

De nye uddannelser

Sommerskolen er bygget op som en holdkonkurrence i renoveringsarbejde med et virkeligt case-byggeri i Horsens. Sommerskolen løber over tre uger med start 3. august. Alle arkitekt-, ingeniør- og bygningskonstruktørstuderende på landets skoler kan deltage.

Sommerskolen giver 5 ECTS-point og belønnes med diplom.

VIAs nye tværfaglige modul for ingeniør- og bygningskonstruktørstuderende ligger på 4. semester og tæller 30 ECTS-point.

Lignende artikler

  • Tre teams kæmper om skolerenovering i Egedal
  • NCC genvinder stor rammeaftale om vandledningsarbejder for Hofor
  • Milliardpartnerskab sætter gang i første projekt
  • NCC og Loxam vil afprøve eldrevne arbejdsmaskiner på stort renoveringsprojekt
  • NCC sætter gang i kæmpe renoveringsprojekt
Se flere

Sponserede artikler

  • Sprøjter undergulv på i 110 meters højde
  • Projektstyringsværktøj skaber rød tråd mellem projekt og økonomi
  • Æstetisk glasovenlys med komfort egenskaber og brandventilation
  • Jackon Thermomur® giver stærke ydervægge og stor designfrihed
Se flere

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores aktuelle branche­nyheder i din indbakke fem gange om ugen - mandag til fredag

Annoncér i nyhedsbrevet

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores aktuelle branche­nyheder i din indbakke fem gange om ugen - mandag til fredag

Annoncér i nyhedsbrevet

Dagens mest læste

  • C.F. Møllers udvider direktionen med svensk arkitekt
  • Klar til storskalaproduktion af papbaserede konstruktionsplader
  • Årets skolebyggeri har det perfekte læringsmiljø. Men hvem vinder?
  • Kommuner og Metroen vil sikre mindre røg, støj og CO2 på byggepladserne
  • Her er de: Danmarks første fugemontører
  • Tilstandsrapporten kommer nu fra NRGi
  • Grønt er godt, men ikke nok - anlægsgartner vil også øge biodiversiteten
Læs alle artikler

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores aktuelle branche­nyheder i din indbakke fem gange om ugen - mandag til fredag

Annoncér i nyhedsbrevet

Til toppen

Dagens byggeri sikrer den bredeste dækning af den samlede bygge- og anlægssektor

Dagens Byggeri

Kontakt

Dagens Byggeri
- en del af Byggefakta A/S
Stationsparken 25, 2. sal
2600 Glostrup
ISSN: 2445-5016
CVR: 30697812
+45 4445 6000

Redaktion

Kontakt os endelig
hvis du har en god historie,
nyhed eller pressemeddelelse.


+45 4445 6000
redaktion@dagensbyggeri.dk

Annoncering

Du kan læse mere om
annoncering i Dagens Byggeri
i Medieguiden.


+45 2380 8501
mikkel.saabye@byggefakta.dk

Support

Man-torsdag9:00 - 16:30
Fredag9:00 - 15:00
Har du problemer med sitet
eller brug for anden hjælp?

+45 4445 6000
dagensbyggeri@byggefakta.dk

Copyright © 2013-2021 Dagens byggeri - en del af Byggefakta A/S.
Læs vores behandling af personoplysninger og vilkår for brug.

Få nyhederne først

Vær på forkant med de mest aktuelle nyheder alle ugens dage. Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag en nyhedsoversigt fem gange om ugen - mandag til fredag - ganske gratis.


  • Facebook