Kommunerne kan effektivisere mere

540 millioner kroner. Så mange penge kan kommunerne tilsammen spare hvert år, hvis de i højere grad konkurrenceudsætter opgaver på vej- og parkområdet. Det er derfor på sin plads, at debatten om den offentlige sektors størrelse og ydeevne nu igen blusser op - godt hjulpet af Venstres forslag i regeringsgrundlaget om, at landets kommuner skal effektivisere for én procent. Det svarer til 2,5 milliarder kr. om året.

Selvfølgelig reagerer automatpiloten straks fra det kommunale bagland med påstanden om, at det ikke kan lade sig gøre uden at skade kernevelfærden. Skal det forstås sådan, at det overhovedet ikke er muligt at effektivisere det mindste? Er alle arbejdsgange i kommunerne fuldt ud optimale, og er alle fordelene ved IT og nye teknologier allerede høstet?

Selvfølgelig er de ikke det. Hvis vi er villige til at gå fordomsfrit til værks og gøre tingene på en anderledes måde, kan vi få den samme velfærd for færre penge - uden at dagsinstitutioner, skoler eller plejehjem bliver dårligere. Problemet er, at mange kommunale opgaver slet ikke bliver udsat for konkurrence. Så ingen ved reelt, om opgaven kan løses bedre og billigere af det private erhvervsliv. Det er heri, besparelsen ligger.

Vej- og parkområdet er særligt velegnet til at konkurrenceudsætte. Opgaverne er ikke "varme hænder" eller andre traditionelle kommunale kerneopgaver. Vi vurderer, at den samlede udlicitering på området forholdsvis nemt kan hæves til 86 procent modsat 40,3 procent i dag. Det vil høste besparelser for sammenlagt 540 millioner kr. Det svarer til en gennemsnitlig besparelse på 5,5 millioner kr. i hver kommune, der f.eks. kan veksles til ca. 15 pædagoger, hvis det er det, der er brug for.

Der er derfor kun ringe undskyldninger tilbage for ikke at gå i gang. På vej- og parkområdet er det helt oplagt at indføre et krav om, at kommunerne skal udlicitere mindst 80 procent.

Det handler ikke om politik, men om ikke at have råd til at lade være.