Nye anlægsbesparelser kommer til at koste dyrt

De besparelser, der er indgået mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Finansministeriet, vil blandt andet ramme kommunale kloakker, veje og bygninger.

Det fremgår af aftalen mellem regeringen og KL, at der næste år skal skæres i anlægsinvesteringerne med 900 millioner kroner, og det kommer ifølge direktør Henrik Garver fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, til at få store konsekvenser for et i forvejen nedslidt kommunalt vejnet, kloakker og bygninger.

Han peger på, at de kommunale veje allerede nu er kraftigt præget af mange års lappeløsninger, ligesom de kommunale kloakker slet ikke er dimensioneret til de stigende regnmængder, som mange venter de kommende år.

Med de nye nedskæringer bliver det endnu sværere at indhente det vejefterslæb, der allerede er opstået over alt i landet.

Henrik Garver

Direktør i FRI

- Og så er mange kommunale bygninger vedligeholdt på et niveau, hvor de taber værdi, slår han fast.

Problematisk funktionskontrakt

De kommunale veje udgør 95 procent af det danske vejnet, men kommunernes investeringer i vejvedligehold er ifølge Henrik Garver allerede faldet 10-15 procent siden 2007, da kommunerne overtog det meste af amternes vejnet - og fik økonomisk kompensation til det.

- Med de nye nedskæringer bliver det endnu sværere at indhente det vejefterslæb, der allerede er opstået over alt i landet. Problemet er også specielt i de kommuner, der har indgået flerårige funktionskontrakter med private virksomheder om eksempelvis vedligeholdelse af vejnettet. Deres udgifter til vejene ligger fast i mange år fremover, og de kan ikke spare på vejene. Men de må så i stedet spare yderligere på kloaknettet og bygningsvedligeholdelsen. Det rammer blandt andet energirenoveringer, og dermed spares der ikke på energien, samtidig med at indeklimaet ikke forbedres, siger Henrik Garver til Dagens Byggeri.

Toårig barbering

Det er andet år i træk, at anlægsbudgetterne i kommunerne barberes. Sidste år med 600 millioner kroner og dermed altså halvanden milliard på kun to år.

- Det er meget store beløb svarende til 10-15 procent. På den almindelige drift er det en årlig effektivisering på én procent i driftsudgifterne, der øjensynligt skaber problemer, men man holder sig ikke tilbage på anlægsbudgetterne. Hvad dårligt indeklima hver dag koster i tabt indlæring hos landets børn og unge, kan man ikke sætte tal på, men i et samfund, hvor vi skal leve af vores viden, er det en dårlig investering ikke at have et godt og sundt indeklima i daginstitutioner, på skoler og øvrige uddannelsesinstitutioner, siger Henrik Garver, som henviser til, at mange kommuner har pengene til at vedligeholde og fremtidssikre bygninger og infrastruktur, men det lader sig ikke gøre inden for de udstukne økonomiske rammer.