Nu skal vejene i højsædet

Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen vil afløse flere års ensidig fokus på den kollektive transport med flere investeringer i vejnettet.

I et indlæg i Berlingske Tidende peger Jesper Arkil fra Arkil Holding A/S på en række af de udfordringer, en kommende transportminister kan stå over for i forhold til vejinfrastrukturen.

Han peger på, at langt størstedelen af investeringerne i infrastrukturen gennem de senere år er foretaget i jernbanenettet, herunder den københavnske metro og den nye jernbane mellem København og Ringsted.

Det er meget farligt at disponere over nogle penge, der endnu ikke er kommet i kassen.

Kristian Pihl Lorentzen (V)

MF, Transportordfører

Bortset fra Silkeborg/Herning motorvejen er der langt mellem udbud med kød på i vejområdet, påpeger Jesper Arkil.

Men vil en ny blå regering lave om på det? Endnu er der ikke sat navn på en eventuel ny transportminister, men Kristian Pihl Lorentzen kan være et godt bud, selv om han selv afviser at have den slags spekulationer:

- Det handler ikke om enten jernbaner eller veje, men om 'både og'. Men der er ingen tvivl om, at efter nogle år med ensidig fokus på den kollektive trafik, herunder jernbanerne, er der brug for, at vejene kommer i højsædet, siger Kristian Pihl Lorentzen til Dagens Byggeri.

Rulles ud nu

Han peger på, at der mange steder i landet kan skabes vækst og arbejdspladser med en mere effektiv vejtransport, og derfor erklærer han sig enig med Jesper Arkil:

- Vi har brug for forstærket fokus på vort vejnet og at kanalisere flere af vore anlægskroner over på vejene de kommende år. Der er en række projekter, som er igangsat for flere år siden, som er ved at blive rullet ud, men der er ikke sat meget i gang de seneste år. Der er mange vejnet med hængepartier, der skal gøres færdige. Så får vi mere effektive transportkorridorer til gavn for virksomhederne og dem, der skal pendle til og fra arbejde. Når der skal besluttes infrastruktur, er der tale om langsigtede projekter, og derfor skal vi som politikere have modet til at træffe beslutninger om langsigtede masterplaner, hvor vi ser længere frem i tiden i stedet for at tage stilling fra år til år. Der er brug for at have det lange lys på, fortsætter Kristian Pihl Lorentzen.

De lange spor

Han har været godt tilfreds med, at der blev planlagt frem mod 2020, men samtidig understreger han behovet for at se frem mod 2030:

- Vi skal prøve at lægge de lange spor ud i en helhedsplan i stedet for stop-and-go. Vi får langt mere for pengene, hvis vi tænker i helheder frem for meget kortsigtet. Kommuner og erhvervsliv skal kunne disponere i tillid til, at de planlagte projekter føres ud i livet, siger Kristian Pihl Lorentzen, der samtidig peger på, beslutningen omkring den tidligere regerings prestigeprojekt, Togfonden.dk, bør revideres:

- Det har vist sig, at Togfonden er klart underfinansieret med i omegnen af 14 milliarder kroner - halvdelen af de penge, man regner med. Det er en udfordring, og jeg håber, at fornuftige partier kan finde sammen om at lave et kasseeftersyn, så vi kan se, hvad der er råd. Det er meget farligt at disponere over nogle penge, der endnu ikke er kommet i kassen. Det kan enten medføre voldsomme besparelser på andre områder - det kunne være nødvendige vejstrækninger - eller også skal man dreje på skatteskruen. Begge dele er lige slemme, og derfor er det vigtigt at sikre sammenhæng i Togfondens økonomi, slutter Kristian Pihl Lorentzen.