Dagens Byggeri
Dagens Byggeri
    • Håndværk
    • Kontakt
    • Om Dagens Byggeri
    • Nyhedsbrev arkiv
    • Medieguide
    • Sponseret
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
Dagens Byggeri
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
  • Kontakt
  • Om Dagens Byggeri
  • Nyhedsbrev arkiv
  • Medieguide
  • Annoncørbetalt indhold
  • Sponseret

Send dit tip til redaktionen!

Felter markeret med * er påkrævede felter.

Geografisk skævvridning i jobudbuddet

Erhverv | Af Niels Johan Juel Jensen | 11. jun. 2015 KL. 09:00

Inden for bygge- og anlægsbranchen halter det især for de små virksomheder i yderområderne, når det kommer til udbuddet af jobs. Foto: Colourbox.
85116_1
  • 85116_1

I hovedstaden og Østjylland er jobudbuddet fornuftigt, mens det øvrige Danmark halter lidt efter.

Dansk Byggeri har været ved at se lidt nærmere på nye tal fra Danmarks Statistik, der kaster lys over den aktuelle situation på det private arbejdsmarked.

Tallene viser, at der i 1. kvartal var 22.500 ledige stillinger, og det er 600 færre end samme periode i 2014. De ledige stillinger udgør 1,4 procent af den samlede private beskæftigelse og udtrykker ifølge Dansk Byggeri en ret stabil, positiv tendens på arbejdsmarkedet, som vi har set de seneste snart to år.

citat start

Hvis man ser på antal jobåbninger i bygge- og anlægsbranchen, kan man i hvert fald godt sende overophedningsspøgelset på flugt.

Bo Sandberg

Cheføkonom i Dansk Byggeri

citat slut

- Arbejdsmarkedet har længe været solstrålehistorien i dansk økonomi. Men de nye tal for antal ledige stillinger viser for det første, at træerne ikke vokser ind i himmelen og for det andet, at der er markant forskel på Hovedstaden og resten af landet, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri, i en pressemeddelelse.

Skæv fordeling

Ikke overraskende er det nemlig i Hovedstaden, der er flest jobåbninger. Her udgør de ledige stillinger 1,8 procent af beskæftigelsen. Omvendt ligger alle de øvrige fire regioner under landsgennemsnittet med mellem 1,0 og 1,2 procent ledige stillinger.

- Når der er fremgang i samfundsøkonomien, er der typisk høj jobomsætning og mange jobopslag. De nye tal fra Danmarks Statistik bekræfter, at det især er i Hovedstadsområdet, det går fremad, mens Nordjylland ligger temmelig fastlåst med en andel ledige stillinger, som kun udgør 1,0 procent af beskæftigelsen, siger Bo Sandberg.

Andelen af ledige stillinger på arbejdsmarkedet opgøres som antallet af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger. Statistikken er ifølge Dansk Byggeri ikke helt dækkende, fordi alle de jobskift, der sker uden egentlige stillingsopslag, ikke opfanges i statistikken. Derfor bør man ikke lægge så meget i de absolutte tal, men mere hæfte sig ved retningen, det vil sige om det går op eller ned.

Byggeri under middel

Bygge- og anlægsbranchen ligger under landsgennemsnittet med jobåbninger svarende til 1,0 procent af branchens beskæftigelse, mens det er i servicesektoren - især information og kommunikation med 3,3 procent - der er relativt flest jobopslag.

- Hvis man ser på antal jobåbninger i bygge- og anlægsbranchen, kan man i hvert fald godt sende overophedningsspøgelset på flugt. For så meget gang er der i hvert fald ikke i hjulene, siger Bo Sandberg og uddyber:

- Til og med 2014 var der flest jobåbninger i de helt små byggevirksomheder med mellem 0 og 9 ansatte, men den tendens er tilsyneladende ophørt her efter årsskiftet. Det bekræfter, at vi i stigende grad ser et todelt arbejdsmarked indenfor bygge- og anlægsbranchen, hvor de store virksomheder omkring Hovedstaden og Aarhus klarer sig godt, mens de små virksomheder i yderområderne hænger mere med næbbet, siger Bo Sandberg.

Dansk Byggeri peger på, at ophøret af Boligjobordningen ved årsskiftet har gjort ondt værre for de små, lokalt baserede byggevirksomheder, som på mange måder udgør rygraden i bygge- og anlægsbranchen.

- Med håndværkerfradragets ophør befinder en del af de små byggevirksomheder sig i et opgavemæssigt tomrum på grund af den førte stop-and-go-politik. Det gælder især udenfor hovedstadsområdet og Østjylland, hvor der ikke er store anlægsprojekter og lignende, som kan kompensere for faldet i privat efterspørgsel, siger cheføkonomen.

Del artiklen:

  • Facebook
  • Twitter
  • Linkedin
  • Send til en ven
  • Udskriv

Tip os, hvis du har en god historie

Klik her
Klik her

Lignende artikler

  • Finansloven er her: Fradrag bevares, uddannelser styrkes og ID-kort afprøves
  • Gør arbejdsmarkedet attraktivt for seniorerne
  • Arne-pension: 3.700 er nu gået på tidlig pension
  • Malermestre: Boligjobordningen skal fastholdes
  • Corona har givet videodokumentation medvind
Se flere

Sponserede artikler

  • Sprøjter undergulv på i 110 meters højde
  • Projektstyringsværktøj skaber rød tråd mellem projekt og økonomi
  • Æstetisk glasovenlys med komfort egenskaber og brandventilation
  • Jackon Thermomur® giver stærke ydervægge og stor designfrihed
Se flere

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores aktuelle branche­nyheder i din indbakke fem gange om ugen - mandag til fredag

Annoncér i nyhedsbrevet

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores aktuelle branche­nyheder i din indbakke fem gange om ugen - mandag til fredag

Annoncér i nyhedsbrevet

Dagens mest læste

  • Storentreprenør: Værsgo medarbejdere, I har fortjent det!
  • NCC pakker nordsjællandsk hospital ind i træ
  • 13 kommuner vil slække på reglerne for byggesager
  • Klar til storskalaproduktion af papbaserede konstruktionsplader
  • C.F. Møllers udvider direktionen med svensk arkitekt
  • Herning snupper to nye struktøruddannelser
  • Kommune får Realdania-støtte til et bedre indeklima
  • Klimaklar limproducent arbejder sig grønnere
  • Nyt midtjysk medlem i Bravida-familien
Læs alle artikler

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores aktuelle branche­nyheder i din indbakke fem gange om ugen - mandag til fredag

Annoncér i nyhedsbrevet

Til toppen

Dagens byggeri sikrer den bredeste dækning af den samlede bygge- og anlægssektor

Dagens Byggeri

Kontakt

Dagens Byggeri
- en del af Byggefakta A/S
Stationsparken 25, 2. sal
2600 Glostrup
ISSN: 2445-5016
CVR: 30697812
+45 4445 6000

Redaktion

Kontakt os endelig
hvis du har en god historie,
nyhed eller pressemeddelelse.


+45 4445 6000
redaktion@dagensbyggeri.dk

Annoncering

Du kan læse mere om
annoncering i Dagens Byggeri
i Medieguiden.


+45 2380 8501
mikkel.saabye@byggefakta.dk

Support

Man-torsdag9:00 - 16:30
Fredag9:00 - 15:00
Har du problemer med sitet
eller brug for anden hjælp?

+45 4445 6000
dagensbyggeri@byggefakta.dk

Copyright © 2013-2021 Dagens byggeri - en del af Byggefakta A/S.
Læs vores behandling af personoplysninger og vilkår for brug.

Få nyhederne først

Vær på forkant med de mest aktuelle nyheder alle ugens dage. Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag en nyhedsoversigt fem gange om ugen - mandag til fredag - ganske gratis.


  • Facebook