Dansk Byggeri: Politisk beskidt arbejde af Skatteministeriet
Politik | Af Dan Bjerring |
Dansk Byggeris erhvervspolitiske chef skyder med skarpt mod regeringens "tendentiøse udlægning" af en analyse om håndværkerfradraget.
En YouGov-analyse lavet for Dansk Byggeri har i modsætning til en tilsvarende analyse fra Skatteministeriet vist en række fordele med håndværkerfradraget - Boligjobordningen.
Men det ligger også fast på forhånd, at bliver der regeringsskifte efter et valg, har Lars Løkke Rasmussen lovet at genindføre fradraget med tilbagevirkende kraft, mens Helle Thorning-Schmidt står fast på, at fradraget ikke vender tilbage.
Vores læsning af begge undersøgelser viser, at i forhold til hvad der ellers virker mod sort arbejde, er håndværkerfradraget ganske effektivt.
Erhvervspolitisk chef Torben Liborius
Dansk Byggeri
Så hvorfor så bruge så mange kræfter på fortsatte analyser? Det spurgte Dagens Byggeri erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius, om.
- Dansk Byggeri vil gerne kunne dokumentere, at håndværkerfradaget er en fantastisk god ordning, der virkede, da byggeriet havde det skidt, og har nogle strukturelle virkninger på sort arbejde og skabe et større hvidt arbejdsmarked, siger Torben Liborius.
Tendentiøst ministerium
Han peger på, at udlægningen af Skatteministeriets undersøgelse er "stærkt tendentiøs".
- Det er et stykke politisk, beskidt arbejde. Men tilbage står, at ordningen har haft en effekt på det sorte arbejde. Det havde klædt Skatteministeriet at sige. Vores læsning af begge undersøgelser viser, at i forhold til hvad der ellers virker mod sort arbejde, er håndværkerfradraget ganske effektivt. Nu ligger der flere undersøgelser, og så kan man, afhængigt af, hvad man tror, blive bekræftet i den holdning, man nu har. Vores undersøgelse har været meget stor, og vi har sikret os, at de over 1000 adspurgte alle har brugt Boligjobordningen, forklarer han videre.
Lille fortrængning
Den undersøgelse kan vennerne af Boligjobordningen nu bruge, mens det pudsige ved Skatteministeriets undersøgelse ifølge Torben Liborius er, at man ikke aktivt har undersøgt fortrængningseffekten af ordningen - at hvis pengene bruges på boligjobaktiviteter, kan man ikke også bruge pengene på at gå på restaurant eller købe nyt tøj.
- Der viser vores undersøgelse, at en meget stor andel, at dem, der har brugt Boligjobordningen, har taget pengene af deres opsparing. Dermed er det forbrug, de har her og nu, ikke i nævneværdig grad påvirket af deres boligjobordningsaktiviteter. Fortrængningseffektern er altså ikke ret stor, og det er ikke mindst vigtigt i de egne af landet, hvor ordningen skal skabe noget ekstra aktivitet, slutter Torben Liborius.
