Ingeniørstuderende vilde med Rambøll
Erhverv | Af Torben Jastram |
Den rådgivende ingeniørkoncern genvandt popularitetsmåling blandt 15.000 nordiske studerende.
Når man spørger de studerende om deres foretrukne fremtidige arbejdsgiver, peger ingeniørstuderende fra Danmark, Sverige, Norge og Finland på Rambøll som den mest attraktive arbejdsplads. Sådan var det også i 2014.
Mere end 38.000 studerende inden for forskellige studieretninger deltog i undersøgelsen, der placerer Rambøll som nr. 1 blandt ingeniør- og naturvidenskabsstuderende foran Microsoft og Siemens. IT-studerende giver Google førstepladsen, mens business-studerende foretrækker L?Oreal.
- Vi er utrolig stolte over, at de nordiske studerende har valgt os som deres foretrukne arbejdsgiver igen. Vi ønsker at tiltrække de dygtigste studerende til vores projekter i såvel vores nordiske hjemmemarkeder som globalt. Derfor er førstepladsen meget vigtig for os, siger Morten Peick, Group Director for Communication and Branding i Rambøll.