Forskel på kan og skal

Kommuner får mulighed for at fritage grundejere for ejendomsskat af de ejendomme, der er skyllet i havet.

Ikke alene har en række sommerhusejere ved primært Vestkysten de senere år måttet se til, at deres ejendomme er skyllet i havet, men at de op til to år efter, at de havde en grund, skal betale ejendomsskatter af deres nu ikke-eksisterende ejendom, det opfattes af de fleste som urimeligt og i strid med almindelig retsbevidsthed.

Derfor vil regeringen foreslå, at kommunalbestyrelsen "kan" fritage ejendomme, hvor grunden er forsvundet som følge af kystnedbrydning, men det bliver ikke en pligt.

De gældende regler, hvor man altså i to år skal betale ejendomsskat, efter at ejendommen ikke eksisterer mere, skyldes ifølge økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (RV), at de ændringer i vurderingen af grundens værdi, som kystnedbrydning kan give anledning til, først får virkning for beregningen af grundskylden, op til cirka to år efter at der er sket ændringer på grunden.

Urimelig praksis

Han erkender, at de gældende regler kan føre til et resultat, der forekommer urimeligt i praksis.

- Det er netop denne urimelighed, som en kommune har gjort opmærksom på. Hermed gøres der også opmærksom på behovet for at have mulighed for at fritage disse grunde for grundskyld, når det kan konstateres, at grundene er forsvundet helt eller delvist som følge af kystnedbrydning. Når tekniske regler giver urimelige resultater i praksis, må der skabes hjemmel til, at disse regler kan fraviges. I dette tilfælde er det primære hensyn, at en borger, der har mistet sin grund til havet, ikke skal vente urimeligt længe på, at dette slår igennem på grundskylden. Dette hensyn varetages bedst ved, at der skabes hjemmel til, at kommunen kan foretage en skønsmæssig vurdering af kystnedbrydningen. Det er netop denne fleksibilitet, der efterspørges, oplyser Morten Østergaard.

Firkantede regler

Når der ikke i forslaget står, at kommunerne "skal" fritage for ejendomsskatten, skyldes det ifølge ministeren, at det i en ny lov skulle fremgå af klart definerede, objektive, hvilke betingelser for en sådan fritagelse der skulle gælde:

- Eksempelvis i form af firkantede regler om, hvor meget af grunden, der skal være forsvundet, før der kan blive tale om fritagelse, og deraf følgende krav om præcis opmåling. Der ville således blive tale om en uhensigtsmæssig detaillovgivning, der ikke kunne rumme væsentlighedsvurderinger eller skønsmæssige afvejninger fra kommunens side. Der er med det foreliggende lovforslag givet kommunerne mulighed for at gennemføre en hurtig og ubureaukratisk sagsbehandling. Det er vurderingen, at det frie skøn for kommunerne - og den medfølgende fleksibilitet - giver borgerne mulighed for den hurtigste sagsbehandling, hvorfor det er fundet mest hensigtsmæssigt med en såkaldt kan-bestemmelse, slutter Morten Østergaard.