Dagens Byggeri
Dagens Byggeri
    • Håndværk
    • Kontakt
    • Om Dagens Byggeri
    • Nyhedsbrev arkiv
    • Medieguide
    • Sponseret
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
Dagens Byggeri
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
  • Kontakt
  • Om Dagens Byggeri
  • Nyhedsbrev arkiv
  • Medieguide
  • Annoncørbetalt indhold
  • Sponseret

Send dit tip til redaktionen!

Felter markeret med * er påkrævede felter.

Skoledirektør: Skolepraktik skal ikke være en feriekoloni

Erhverv | Af Dan Bjerring | 15. maj. 2015 KL. 11:34

Direktør Ole Heinager (tv.) modtog prisen på vegne af KTS. Her ønskes han tillykke af Håndværksrådets formand, Niels Techen.
84763_1
  • 84763_1

Københavns Tekniske Skole modtog årets SMV-Pris, da Håndværksrådet holdt repræsentantskabsmøde.

Håndværksrådet og Fonden Håndværkets Hus uddeler hvert år SMV-Prisen, og den gik i 2015 til Københavns Tekniske Skole (KTS) for dens evne til at sikre en høj kvalitet i erhvervsuddannelserne.

Prisoverrækkelsen fandt sted på Håndværksrådets repræsentantskabsmøde i København, og det var direktør Ole Heinager, der modtog prisen på vegne af KTS.

citat start

Vi simulerer, hvad der svarer til at stå i lære i en rigtig virksomhed. De unge skal møde klokken syv om morgenen, og de skal ringe og meddele, hvis de er syge. Det er samme regler, som ude hos en mester.

Ole Heinager
Direktør for KTS

citat slut

Sammen med prisen i form af et diplom modtog Københavns Tekniske Skole en skulptur skabt af billedhugger Carsten Fun Jensen. Skulpturen symboliserer det positive resultat, et godt samarbejde kan føre til.

Særligt center

Formanden for Håndværksrådet, Niels Techen, fortalte, at KTS blandt andet får prisen for en række af de initiativer, der er sat i gang på skolen.

- KTS har for eksempel valgt at etablere et særligt center for de unge, der kommer direkte fra folkeskolen. Centret gør det nemt for dem at vælge en erhvervsuddannelse. Ungecentret får også ansvar for kontakten til folkeskolen. Især det sidste er meget væsentligt, fordi erhvervsuddannelsesreformen medførte store besparelser på vejledningen i folkeskolen. Derfor er etableringen af Ungecentret en del af begrundelsen for at give KTS og Ole Heinager SMV-prisen, sagde Niels Techen.

Praktikcenter

KTS driver også et stort praktikcenter under ledelse af en faglært håndværker, der ved, hvordan arbejdsdagen i en virksomhed foregår.

- Og så er der fokus på helt virksomhedsnær drift af centret - er man syg, melder man sig syg hos sin "skolemester". Præcis som på en rigtig læreplads, forklarede formanden for Håndværksrådet.

Han gjorde samtidig opmærksom på, Ole Heinager, da han tiltrådte som direktør for KTS, som noget af det første gennemførte en analyse af kundernes - håndværkermestrenes - ønsker.

- Det er også dén indstilling til samarbejde med virksomhederne, der gør, at Ole Heinager er valgt som repræsentant for erhvervsskolerne som modtager af prisen.

En stor ære

Ole Heinager siger til Dagens Byggeri, at han betragter SMV-prisen som en stor ære og en anerkendelse af de forandringer, skolen er i færd med i forhold til den nye reform af erhvervsuddannelserne.

- Vi har taget et opgør med "plejer". Erhvervsuddannelserne skal være for dem, der kan og vil. Samtidig skal vi igen have fat i de unge mennesker. Lige nu er det kun 12 procent af en ungdomsårgang i hovedstadsområdet, der søger en erhvervsuddannelse. Målsætningen er 30 procent, og jeg vil gerne sammen med virksomhederne sætte mig i spidsen for, at de unge mennesker igen får øjnene op for erhvervsuddannelserne, siger Ole Heinager til Dagens Byggeri.

Lukket verden

Han erkender, at ikke mindst politikerne gennem en årrække har været med til at skabe et negativt billede af erhvervsuddannelserne ud fra devisen, at kan du ikke blive andet, kan du bare tage en erhvervsuddannelse.

- Og det er ikke bare politikerne. Der har hele vejen rundt i samfundet været en fokusering på innovation og gymnasiet, men uden at forholde til, at der måske kun er behov for, at 30 procent af en årgang læser videre, og at 50 procent har en faglig uddannelse, forklarer Ole Heinager, der ved sin tiltrædelse kunne konstatere, at erhvervsskolerne er en meget lukket verden.

- Det er skolefolk, der snakker med skolefolk. Jeg har været ude at interviewe 37 interessenter, herunder Håndværksrådet. Vi er sat i verden for at levere en velkvalificeret arbejdskraft til virksomhederne, fortæller Ole Heinager.

Som en arbejdsplads

KTS Praktikcenter skal ifølge Ole Heiniager fungere på samme måde som en arbejdsplads, selv om det er for de unge, der ikke kan finde en praktikplads i en virksomhed.

- Vi simulerer, hvad der svarer til at stå i lære i en rigtig virksomhed. De unge skal møde klokken syv om morgenen, og de skal ringe og meddele, hvis de er syge. Det er samme regler, som ude hos en mester. Det er ingen feriekoloni. Folkeskolen er især i forhold til drengene en flinkeskole, hvor de starter i børnehaveklassen med at lave perleplader og læse og skrive og alle dem med "krudt i ....." har det svært. Håndens værk er ikke anerkendt, og det skal der ændres på, slutter Ole Heinager.

Del artiklen:

  • Facebook
  • Twitter
  • Linkedin
  • Send til en ven
  • Udskriv

Tip os, hvis du har en god historie

Klik her
Klik her

Sponserede artikler

  • LUA - Fleksibel komplet badeværelseskollektion med æstestik og funktionel merværdi
  • Jens skulle bruge byggematerialer, han selv kunne bære
  • Nyt badeværelse sparer vand med Mars-teknologi
  • Nyt på markedet: Mere sikre og effektive byggepladser
  • Ny sort tagrende til moderne byggeri
Se flere

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores aktuelle branche­nyheder i din indbakke fem gange om ugen - mandag til fredag

Annoncér i nyhedsbrevet

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores aktuelle branche­nyheder i din indbakke fem gange om ugen - mandag til fredag

Annoncér i nyhedsbrevet

Dagens mest læste

  • Nedrivning afblæst: Trods konkurs bliver almene boliger opført på Lolland
  • Netværk skal klæde kommende ledere på til 2030-krav
  • Ny afdelingsdirektør er på plads i Swecos Byggeri-divisionen
  • Stark Group udvider - igen - i Norge
  • Aart satser på spaceplanning - udvider med ny afdeling
  • Nedtagning af domicil giver stor mængde genanvendelige byggematerialer
  • Tårnby: Investor vil omdanne asfaltfabrik til nyt erhvervs- og aktivitetsområde
  • 1:1 Landskab deler sig op og udnævner ny direktør
  • Ringkøbing: Et stort hit at have bolig i naturen
Læs alle artikler

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores aktuelle branche­nyheder i din indbakke fem gange om ugen - mandag til fredag

Annoncér i nyhedsbrevet

Til toppen

Dagens byggeri sikrer den bredeste dækning af den samlede bygge- og anlægssektor

Dagens Byggeri

Kontakt

Dagens Byggeri
- en del af Byggefakta A/S
Stationsparken 25, 2. sal
2600 Glostrup
ISSN: 2445-5016
CVR: 30697812
+45 4445 6000

Redaktion

Kontakt os endelig
hvis du har en god historie,
nyhed eller pressemeddelelse.


+45 4445 6000
redaktion@dagensbyggeri.dk

Annoncering

Du kan læse mere om
annoncering i Dagens Byggeri
i Medieguiden.


+45 2380 8501
mikkel.saabye@byggefakta.dk

Support

Man-torsdag9:00 - 16:30
Fredag9:00 - 15:00
Har du problemer med sitet
eller brug for anden hjælp?

+45 4445 6000
dagensbyggeri@byggefakta.dk

Copyright © 2013-2021 Dagens byggeri - en del af Byggefakta A/S.
Læs vores behandling af personoplysninger og vilkår for brug.

Få nyhederne først

Vær på forkant med de mest aktuelle nyheder alle ugens dage. Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag en nyhedsoversigt fem gange om ugen - mandag til fredag - ganske gratis.


  • Facebook