Dækningsafgift er kommunal dummebøde

Virksomheder beliggende i kommuner, som opkræver dækningsafgift, pålægges en ekstra økonomisk byrde og får forringet deres konkurrenceevne, mener Dansk Byggeri.

Det har gennem mange år været et stort ønske fra Dansk Byggeri, at kommunerne afskaffer den erhvervsfjendske dækningsafgift, der i år koster de private virksomheder cirka 2,4 milliarder kroner.

Dækningsafgiften er en afgift, som kommunerne kan - men ikke skal - opkræve af forskellen mellem grundværdien og ejendomsværdien, og det har 42 af landets 98 kommuner valgt:

Den gør det dyrere at drive virksomhed, og samlet set betyder det et effektivitetstab for Danmark.

Erhvervspolitisk chef Torben Liborius

Dansk Byggeri

- Det betyder hvert år en ekstra opkrævning fra kommunen. I hovedstadsområdet opkræver alle kommunerne dækningsafgift - og alle kommuner på nær Frederiksberg opkræver den maksimale promille på 10 eller meget tæt på. Alene København opkræver i år tæt på én milliard kroner i dækningsafgift hos de lokale virksomheder. Det er mange penge, som hvert år bliver hentet i virksomhedernes lommer, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri Torben Liborius.

Lukrerer på beliggenhed

Ifølge Torben Liborius lukrerer kommunerne i hovedstadsområdet på deres beliggenhed ved at opkræve dækningsafgiften:

- Det betyder i praksis, at virksomheder, der ligger i kommuner, som opkræve dækningsafgift, pålægges en ekstra økonomisk byrde. De får dermed en konkurrencemæssig ulempe i forhold til virksomheder i nabokommuner, der ikke opkræver afgiften. I stedet for at gøre det dyrere at drive virksomhed, skulle de gøre det mere attraktivt. Det er en god forretning for både kommunerne og virksomhederne. Helt grundlæggende er det jo sådan, at når virksomhederne har det godt, så smitter det af på kommunekassen. Spørgsmålet er, hvad virksomhederne rent faktisk får for pengene. Vores oplevelse er desværre ingenting, siger Torben Liborius, der glæder sig over, at den samlede regning for dækningsafgiften er faldet med fem procent.

Det er blandt andet, fordi de lokale virksomheder i Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg i år for første gang slipper for den ekstra opkrævning, da de fire kommuner har valgt helt at afskaffe dækningsafgiften.

Skat af overskud

- Flere og flere kommuner finder heldigvis ud af, at hvis de vil holde liv i de lokale arbejdspladser, så sker det bedst i fællesskab med det lokale erhvervsliv og ved at give dem gode betingelser for netop at vokse og skabe arbejdspladser. I den sammenhæng klinger det lidt hult at opkræve en afgift, som gør det dyrere at drive virksomhed. Det håber jeg, at flere kommuner finder ud af og dermed altså også dropper dækningsafgiften, siger Torben Liborius til Dagens Byggeri.

Han kalder dækningsafgiften en "dummebøde på beliggenhed":

- Kommunerne må klare deres finansiering på anden vis. Hvis virksomhederne har et overskud, som de betaler skat af, falder der jo noget af til kommunekassen. Det er måske nemt og praktisk for kommunerne at opkræve dækningsafgift, fordi virksomhederne ikke er tilbøjelige til at flytte andre steder hen, men den gør det dyrere at drive virksomhed, og samlet set betyder det et effektivitetstab for Danmark, slutter Dansk Byggeris erhvervspolitiske chef.