Journalistisk ønsketænkning

Jeg har fuld forståelse for, at det efter mange år med lavkonjunktur og tristesse er lidt sjovere at finde truthorn og balloner frem og åbne en stor opsvingsfest. Jeg er heller ikke blind for psykologien heri. Jeg er derimod ikke så lidt bekymret over lødigheden i den form for journalistisk ønsketænkning.

Forleden kunne vi således på baggrund af et panel af virksomheder læse i Børsen, at byggeriet har udsigt til den helt store jobfest. Vi kunne også glæde os sammen med en jysk entreprenør, som havde vind i sejlene - i alt fald blev der snart plads til lidt flere funktionærer.

Ønsketænkningen ser med andre ord helt bort fra, at vi reelt har en dansk bygge- og anlægssektor, som, med mindre vi får ødelæggende storme og oversvømmelser, ikke vil opleve nogen vækst i år.

Nybyggeriet af boliger stiger godt nok lidt, men det er fra et niveau i 2013, som vi ikke har set så lavt på denne side af 2. verdenskrig. Erhvervsbyggeriet er reduceret til ukendelighed og vil blive på det lave niveau på grund af de mange ledige lokaler og udflytning af produktion af varer og administrative funktioner til udlandet. Trøsten findes til dels i det offentlige nybyggeri, hvor der investeres i universiteter og hospitaler.

Taler vi til gengæld om den aktivitet, som holder skinnet på næsen for langt de fleste små og mellemstore håndværksvirksomheder, så er der ingen grund til at tale om mangel på arbejdskraft foreløbig. De mange løbende opgaver hos almindelige danskere er sat på standby efter regeringens eliminering af BoligJobordningen.

Endvidere er der i år udsigt til et fald i renoveringerne af de almene boliger, og desværre kan vi frygte, at lyspunktet - aktiviteten ved anlægsvirksomhed - kommer til at stråle lidt mindre, hvis vi også her skal slå bak på forventningerne, hvis der kommer forsinkelser på Femern Bælt.

Det er med andre ord meget vanskeligt at genkende den optimistiske fremstilling af vilkårene i bygge- og anlægsbranchen.