Danmark vinder kamp om Femern-arbejdspladser

Men der er ingen, der siger, at det er danskere, der får de mange arbejdsplader, kun hvor de er lokaliseret.

Et naturligt spørgsmål i forbindelse med anlægget af Femernbælttunnelen må være, hvor mange arbejdspladser det kaster af sig på henholdsvis dansk og tysk side

Ifølge transportminister Magnus Heunicke (S) skal den største del af anlægsprojektet udføres i Danmark. Blandt andet fordi tunnel-elementfabrikken placeres ved Rødbyhavn. Alene på og omkring fabrikken ventes i størrelsesordenen 3.000 ansatte at være beskæftiget årligt, når produktionen af tunnelelementer er på sit højeste.

Beskæftigelseseffekten afhænger i sidste ende af, hvordan arbejdet konkret tilrettelægges af entreprenørerne.

Magnus Heunicke

Transportminister

- Den samlede investering er så betydelig i hovedanlægsperioden, at den danskbaserede del af indsatsen kan berøre virksomheder i hele landet. Hovedparten af indsatsen vil være koncentreret omkring Rødby, men både materialer og medarbejdere kan derudover komme fra Jylland, Fyn, Sjælland eller Bornholm - og naturligvis fra udlandet, oplyser ministeren til Lennart Damsbo-Andersen.

44.000 danske mandeår

En beregning af beskæftigelseseffekterne af Femern Bælt-byggeriet, som analysefirmaet Copenhagen Economics har gennemført for Femern A/S, viser, at den direkte og den indirekte beskæftigelse i Danmark udgør 44.000 mandeår i hele anlægsperioden. Heraf udgør den direkte beskæftigelse 19.000 mandeår og den indirekte 25.000 mandeår.

I Tyskland skønnes det, at den samlede beskæftigelse i anlægsperioden udgør i alt 7.000 mandeår. Heraf udgør den direkte beskæftigelse 4.000 mandeår - svarende til 500-600 jobs hvert år omkring Puttgarden i anlægsfasen - og den indirekte beskæftigelse fra underleverandører omkring 3.000 mandeår.

En mindre del af beskæftigelsen svarende til 4.000 mandeår skønnes at ligge i lande uden for Danmark og Tyskland.

Usikkerhed

Magnus Heunicke erkender dog, at skønnene "i sagens natur er behæftet med usikkerhed":

- Beskæftigelseseffekten afhænger i sidste ende af, hvordan arbejdet konkret tilrettelægges af entreprenørerne. Den geografiske fordeling af arbejdspladserne vedrører ikke de ansattes nationalitet eller nationaliteten af de virksomheder, der gennemfører arbejdet, forklarer transportministeren.

I forbindelse med anlægget af en Femernbælttunnel vil der blive anlagt en midlertidig arbejdshavn til udskibning af tunnelelementerne ved Rødbyhavn.

Dertil kommer, at blandt andet strømforsyningen og betalingsanlægget til forbindelsen etableres på dansk side. Endelig vil langt størstedelen af de forventede 19 millioner tons havbundsmateriale, der skal graves op for at uddybe tunnelrenden under Femern Bælt, blive anvendt på dansk side, primært til etablering af nye rekreative landområder omkring Rødbyhavn.

Erfaringer fra Øresund

Anlægsbudgettet indeholder også en række aktiviteter til forberedelse af selve anlægsarbejdet, som altovervejende er udført i eller fra Danmark. Det omfatter projektering af projektet, herunder miljøundersøgelser, geotekniske undersøgelser, udarbejdelse af tekniske skitseprojekter samt udgifter i anlægsfasen til bygherrerådgivning, tilsyn og miljøovervågning.

Erfaringerne fra Øresundsforbindelsen viser ifølge transportminister Magnus Heunicke (S), at størstedelen af de direkte beskæftigede vil arbejde med jord- og betonopgaver på tunnelens byggepladser.

Dertil kommer en række specialopgaver i forbindelse med udgravning til tunnelrenden i havbunden samt transport og nedsænkning af de store tunnelelementer.

Lokalt og regionalt

Foruden efterspørgslen efter arbejdskraft direkte beskæftiget på byggepladsen viser erfaringerne fra både Øresundsforbindelsen og Storebæltsforbindelsen, at lokale og regionale leverandører samt lokal industri har meget at tilbyde som underleverandører på et byggeri som Femern Bæltforbindelsen:

- Det gælder især håndværksfagene, konstaterer ministeren.

Byggepladserne kan også få brug for assistance til at opføre mindre bygninger, fx til kontorfaciliteter eller som mandskabsrum.

Han peger desuden på, at Femern A/S har anvendt sociale klausuler "i alle relevante udbud" siden 2013, inklusive de fremrykkede aktiviteter:

500 elev årsværk

Selskabet har på den baggrund opnået gode erfaringer med at stille krav om oprettelsen af elevpladser og ansættelse af langtidsledige i forbindelse med udbuddet af især bygge- og anlægsopgaver. Medio marts 2015 er der konkret oprettet elevpladser svarende til i alt 18,5 årsværk i forbindelse med de fremrykkede aktiviteter.

Femern A/S vurderer, at der i Femern Bælt-projektets byggeperiode kan ansættes elever svarende til op til 500 mandeår i alt, herunder især inden for de egentlige håndværkerfag:

- På den baggrund er det min forventning, at Femern A/S kan leve op til målet om 500 elevårsværk på projektet, oplyser Magnus Heunicke.

Hovedentreprenørerne på Femern Bælt-projektet skal i øvrigt løbende dokumentere over for Femern A/S, at de kontraktmæssige og lovgivningsmæssige krav er overholdt - både hos hovedentreprenøren selv og dennes underleverandører.