Dagens Byggeri
Dagens Byggeri
    • Håndværk
    • Kontakt
    • Om Dagens Byggeri
    • Nyhedsbrev arkiv
    • Medieguide
    • Sponseret
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
Dagens Byggeri
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
  • Kontakt
  • Om Dagens Byggeri
  • Nyhedsbrev arkiv
  • Medieguide
  • Annoncørbetalt indhold
  • Sponseret

Send dit tip til redaktionen!

Felter markeret med * er påkrævede felter.

Politikere vil selv høste Storebæltsforbindelsens guld

Politik | Af Dan Bjerring | 25. mar. 2015 KL. 11:54

Trods det faktum, at en Grontmij-rapport slår fast, at lavere brotakst vil blive en økonomisk fordel, så er Venstres trafikordfører skeptisk over for regnestykket. Foto: Sund & Bælt.
84033_1
  • 84033_1

Lavere takster på Storebælt giver gevinst på milliarder af kroner. Det mener Grontmij, men Kristian Pihl Lorentzen tvivler på regnestykket.

Storebæltsforbindelsen er en guldgrube og gav i 2014 et overskud på 2,240 milliarder kroner. Det er 500 millioner kroner BEDRE end i 2013.

Trafikken på Storebælt steg med 4,4 procent i forhold til 2013, og i alt passerede 11,4 millioner køretøjer den faste forbindelse, svarende til 31.128 køretøjer i døgnet.

citat start

Det var en god beslutning at bygge forbindelsen, selv om det var en svær beslutning.

Transportordfører Kristian Pihl Lorentzen

MF Venstre

citat slut

Tallene fra Sund & Bælt kommer samme dag, som organisationen Fynsk Erhverv offentliggjorde en rapport fra Grontmij, der viser de positive konsekvenser for den danske samfundsøkonomi, hvis

brugerbetalingen på Storebæltsforbindelsen straks fjernes og broen i stedet bliver skattefinansieret.

Det vil frem til 2049 give 30,7 milliarder kroner i samlet økonomisk gevinst.

Fra 2 til 11 millioner

Da den faste forbindelse afløste færgerne, der havde transporteret kun to millioner køretøjer over bæltet årligt, var det en trafikal revolution, når man ser de tal for forbindelsen, der netop er blevet offentliggjort.

Det illustreres glimrende ved sammenligningen af de lidt over to millioner køretøjer, der blev sejlet over Storebælt og de godt 11 millioner, der i dag kører over.

Analysen fra Grontmij har udregnet fem forskellige scenarier for henholdsvis afskaffelse og sænkelse af Storebæltsafgifterne, og de giver alle et stort samfundsøkonomisk plus.

Yderligere stigning

Trafikken vil stige yderligere i årene fremover med mellem 6,1 millioner og 7,7 millioner køretøjer, og markant flere menneske vil pendle mellem bopæl og arbejde på tværs af Storebælt.

Mobiliteten på arbejdsmarkedet vil stige mærkbart, og det vil samtidig gavne samhandlen for erhvervslivet på tværs af Storebælt.

- Samlet set vil tabet af afgifter for staten blive mere end opvejet af de eksisterende og nye trafikanters gevinster i form af, at det bliver billigere eller gratis at køre over Storebæltsbroen, fortæller Brian Gardner Mogensen, analysechef i Grontmij.

Scenarie 2

Formand for Fynsk Erhverv, Finn Buus Nielsen, støtter scenarie 2 i Grontmijs analyse, hvor broafgifterne nedsættes med 25 procent fra "i morgen" og indtil 2030, hvor de fjernes helt.

Det scenarie giver en samlet gevinst på 16,34 milliarder kroner, der vil omsættes i øget produktivitet for virksomhederne i hele landet, øget mobilitet og beskæftigelse samt styrket konkurrencekraft for dansk erhvervsliv.

Faktisk ville samfundsgevinsten blive markant højere end de 16,34 milliarder, da de er regnet ud fra den præmis, at bundskatten stiger som kompensation for statens provenutab på Storebæltsafgifterne. Stiger skatten ikke, som modellen forudsætter, er gevinsterne tilsvarende større for det danske samfund.

Hverken skat eller gæld

- Vi mener hverken, at skatten skal stige, eller staten skal ophobe gæld. Fynsk Erhverv foreslår, at broen fortsat betales af brugerne, men at tilbagebetalingsperioden forlænges med de fire år, det vil tage at afvikle restgælden. Det vil sige, at staten fra i morgen kan reducere alle Storebæltsafgifter - på biler, togbilletter, lastbiler og det hele - med en fjerdedel og samtidig høste en samfundsgevinst på mange milliarder kroner. En reduktion af broafgifterne er økonomiske fugle i hånden - ikke på taget. Det er selvfølgelig en politisk beslutning, hvordan reduktionen skal finansieres, men med en forlængelse af tilbagebetalingstiden mister staten ingen indtægter, og hele det danske samfund høster enorme gevinster. Det er på alle måder et ansvarligt og fornuftigt tiltag, og vi mener ikke, der er nogen undskyldning for ikke at handle med det samme, siger Finn Buus Nielsen.

Hænger ikke sammen

Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, er totalt afvisende over for forslagene fra Fynsk Erhverv og peger på, at økonomien ikke hænger sammen:

- Det lyder godt, men når man kigger nærmere på regnestykket, bliver man lidt mere skeptisk. For det første må vi forholde os til restgælden på Storebæltsforbindelsen på godt og vel 24 milliarder kroner. Fjernede man taksterne, ville der være et hul, der skal fyldes på den ene eller anden måde, og det kan man kun ved at øge skatterne eller finde store besparelser andre steder i de offentlige budgetter. Eksempelvis ved at spare på anlægsudgifterne til andre projekter. For det andet, og nok så vigtigt, skal der af hensyn til forsyningssikkerheden i Danmark være færger både nord og syd for Storebæltsforbindelsen. Bliver det gratis eller markant billigere at køre over Storebælt, går disse færgeforbindelser fallit "i løbet af nul komma fem". Så skal de på Finansloven med store beløb hvert år. For det tredie må man forholde sig til årlige vedligeholdelsesudgifter på Storebæltsforbindelsen i størrelsesordenen 500 millioner kroner. De penge skal også finansieres, siger Kristian Pihl Lorentzen til Dagen Byggeri.

En god beslutning

Dagens Byggeri mere end antyder, at det hele bare er en undskyldning for at kunne plukke skatteborgerne for store beløb via overskuddet på Storebæltsforbindelsen, der jo er en økonomisk guldgrube. Det afviser Kristian Pihl Lorentzen:

- Vi skal tænke på, at Storebæltsforbindelsen allerede har gavnet dansk økonomi meget med langt over 300 milliarder kroner. Det var en god beslutning at bygge forbindelsen, selv om det var en svær beslutning. Den blev kun bygget, fordi man valgte en model med brugerbetaling. Det står vi fortsat på mål for. Derfor kan vi ikke love at fjerne taksterne på Storebælt...

Politikerne på den borgerlige fløj er ellers, når man taler skatter, ikke bange for at indregne dynamiske effekter.

"Hvorfor så ikke også i transportpolitikken", spurgte vi Venstres ordfører:

- Det er fordi, jeg som trafikordfører er nødt til at agere økonomisk ansvarligt inden for de givne rammer. Det er ikke ansvarligt at tale dynamiske effekter, hvis man efterlader et hul i økonomien på 24 milliarder kroner, slutter Kristian Pihl Lorentzen.

Del artiklen:

  • Facebook
  • Twitter
  • Linkedin
  • Send til en ven
  • Udskriv

Tip os, hvis du har en god historie

Klik her
Klik her

Lignende artikler

  • Ejendomsudvikler vil forskønne Nyborg Havn med 250 nye boliger
  • Bravida genvinder stor broaftale
  • Ingen bro-rabat til ældre varebiler
  • 30 millioner for afkørsel på Sprogø
  • V: Behov for nye motorveje
Se flere

Sponserede artikler

  • LUA - Fleksibel komplet badeværelseskollektion med æstestik og funktionel merværdi
  • Jens skulle bruge byggematerialer, han selv kunne bære
  • Nyt badeværelse sparer vand med Mars-teknologi
  • Nyt på markedet: Mere sikre og effektive byggepladser
  • Ny sort tagrende til moderne byggeri
Se flere

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores aktuelle branche­nyheder i din indbakke fem gange om ugen - mandag til fredag

Annoncér i nyhedsbrevet

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores aktuelle branche­nyheder i din indbakke fem gange om ugen - mandag til fredag

Annoncér i nyhedsbrevet

Dagens mest læste

  • DS Flexhal får ekstra direktør
  • Carlsbergs ikonisk røde lagerbygning skifter hænder
  • 2.300 hektar mere skov og flere naturhuse skyder op nær Hovedstaden
  • Han får ansvar for over 3.000 almene boliger i Hillerød-området
  • Hvem kan finde værdien i genbrug af bærende konstruktioner?
  • LCA: Ny regnemodel giver gennemsigtige data
  • Byggeriets faggrupper tager digitale værktøjer til sig
  • Første i verden: Ørsted øger energikrav til alle sine leverandører i byggeriet
  • Efter test og flere PFAS-fund: Store oprensningopgaver ligger forude
Læs alle artikler

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores aktuelle branche­nyheder i din indbakke fem gange om ugen - mandag til fredag

Annoncér i nyhedsbrevet

Til toppen

Dagens byggeri sikrer den bredeste dækning af den samlede bygge- og anlægssektor

Dagens Byggeri

Kontakt

Dagens Byggeri
- en del af Byggefakta A/S
Stationsparken 25, 2. sal
2600 Glostrup
ISSN: 2445-5016
CVR: 30697812
+45 4445 6000

Redaktion

Kontakt os endelig
hvis du har en god historie,
nyhed eller pressemeddelelse.


+45 4445 6000
redaktion@dagensbyggeri.dk

Annoncering

Du kan læse mere om
annoncering i Dagens Byggeri
i Medieguiden.


+45 2380 8501
mikkel.saabye@byggefakta.dk

Support

Man-torsdag9:00 - 16:30
Fredag9:00 - 15:00
Har du problemer med sitet
eller brug for anden hjælp?

+45 4445 6000
dagensbyggeri@byggefakta.dk

Copyright © 2013-2021 Dagens byggeri - en del af Byggefakta A/S.
Læs vores behandling af personoplysninger og vilkår for brug.

Få nyhederne først

Vær på forkant med de mest aktuelle nyheder alle ugens dage. Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag en nyhedsoversigt fem gange om ugen - mandag til fredag - ganske gratis.


  • Facebook