Vi halter efter i sikring mod vandmasserne

Der er hverken høje fjelde eller store tinder herhjemme, for det meste af landet ligger lige omkring havoverfladen. Det betyder, at Danmark er et meget sårbart land over for de vandmasser, der kan komme til at ramme landet på grund af havstigninger, hvis klimaprognoserne holder stik.

På trods af denne situation ligger Danmark langt efter vores nabolande, når det handler om at hjælpe boligejerne mod oversvømmelser.

Småt med handling

I Danmark hviler ansvaret for kystsikringen på mange skuldre, og det er et problem. Det er ikke så mærkeligt, at en grundejer ikke har et stort incitament til at betale for kystsikring, som nok kan beskytte bygninger og infrastruktur mod oversvømmelser, men måske ikke er det store problem for ham.

Der er en masse politisk vilje til at sørge for, at vi ikke får våde sokker, når vi skal ned til fryseren i kælderen, men det er småt med handlingen, fordi staten slet ikke har en tilstrækkelig central rolle såvel med hensyn til beslutning af projekter som med hensyn til finansieringen.

Vender man blikket mod vores brodernationer Norge og Sverige, så gør man tilsyneladende her mere for at gøre det attraktivt at beskytte sig mod oversvømmelser. Eksempelvis har kommunerne i de to lande bevisbyrden, når boliger bliver oversvømmede, og det presser kommunerne til at få udbygget kloakkernes kapacitet. I Storbritannien udbetaler staten en minimumserstatning til huse, der er blevet oversvømmet, men ikke hvis huset er bygget efter 2009. Så er det tanken, at der skal være tænkt ind i planen med bygningen, at der kan være store mængder vand på vej i de kommende år.

En mia. om året

Storbritannien planlægger desuden også at bruge en milliard pund årligt på at sikre mod stigende vandstande, regnskyl og stormfloder fra år 2020.

Politikerne bør træffe beslutning om en national plan for kystsikringen af de danske kyster, hvor staten får en mere central rolle og sådan en plan bør blandt andet bygge på erfaringer for eksempel fra vores nordiske naboer.