Verdens første perlekædebro

Ny bro-teknologi tager for første gang form i et konkret projekt i Ringkøbing-Skjern Kommune.

En perlekædebro. Det lyder lidt som noget, ungerne har lavet efter skoletid - men rent faktisk er der tale om et nyt og innovativt koncept til at bygge vejbroer. Navnet kommer af, at teknologien er baseret på principperne i en perlekæde, hvor betonstykker spændes sammen som perler på en snor.

Broen bliver samlet ved siden af vejen, hvorefter den løftes på plads i løbet af en dag. Billister slipper således for at blive frustreret over længerevarende trafikgener ved broprojekter. Og nu er første udgave anvendt for første gang.

Vi anvender princippet fra en perlekæde ved at spænde otte betondæk sammen i en bue. Når kablet spændes, bliver buen selvbærende, og vi kan løfte den på plads med en kran.

Nicky Viebæk Petersen

Projektleder, Abeo A/S

Det er et dansk konsortium, der siden 2012 har arbejdet på at udvikle denne specielle måde at bygge broer på. Udviklingsprojektet, der har modtaget 10 millioner kroner i støtte fra Innovationsfonden, skulle efter planen være færdig til sommer, men projektgruppen er på rekordtid nået så langt, at den første rigtige bro allerede nu bliver opført i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Bliver selvbærende

Broen laves på den måde, at en række betonelementer spændes sammen med en wire og danner en stærk bue - på samme vis som når elastikken strammes i en perlekæde.

- Vores nye perlekædebroer er en helt ny og effektiv måde at bygge broer på. Vi anvender princippet fra en perlekæde ved at spænde otte betondæk sammen i en bue. Når kablet spændes, bliver buen selvbærende, og vi kan løfte den på plads med en kran. Den første perlekædebro her i Skjern bliver i alt 25 meter lang, men teknologien kan opskaleres til større motorvejsbroer, siger projektleder Nicky Viebæk Petersen fra virksomheden Abeo A/S i en pressemeddelelse.

Paradigmeskift

Mange motorvejsbroer i Danmark bliver støbt på stedet. Det er en lang proces, der kræver et omfattende stillads- og formarbejde og kan have store negative konsekvenser for bilister. Et af de mest mærkbare eksempler er, da støbeformen under en bro på Helsingørmotorvejen brød sammen sidste efterår.

Med opførelsen af den første perlekædebro kan det ændre sig i fremtiden. Nicky Viebæk Petersen uddyber:

- Perlekædebroerne kan føre til et paradigmeskift inden for betonbroer. Vi kan nu samle hele den bærende konstruktion ved siden af vejen, som derefter kan løftes på plads i løbet af en dag. Det vil medvirke til langt færre gener for trafikken og færre bilkøer under byggeprocessen.

Prisvinder

I Innovationsfonden vækker projektet glæde hos direktør Peter Høngaard Andersen:

- Det er godt at se den innovative idé blive til virkelighed. Det er samtidig offentlig innovation, når det er bedst. Jeg vil gerne rose Ringkøbing-Skjern kommune for at vælge perlekædebroen og dermed give det lovende koncept en unik chance for at vise sit værd.

Teknologien bag de nye perlekædebroer er oprindeligt opfundet af professor Kristian Hertz fra Danmarks Tekniske Universitet. Kristian Hertz har netop modtaget den danske byggebranches svar på en Oscar i form af "Betonprisen 2015" - blandt andet for sin epokegørende opfindelse. Konceptet er blevet videreudviklet af Abeo A/S i samarbejde med virksomhederne Perstrup, Grontmij, Skandinavisk Spændbeton og DTU.