Renovering af bygningsmassen er gået i stå

De faldende energipriser betyder, at genvinsten ved at investere i energieffektive tiltag mindskes, og de politiske tiltag er uden økonomisk incitament.

- Energiforbruget i private huse er blot faldet 0,7 pct. de sidste 23 år, siger Ole Michael Jensen, seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut til Altinget.

Statens Byggeforskningsinstitut har beregnet, at det kræver investeringer for 200 mia. kr. i renovering, hvis bygningernes energiforbrug skal reduceres med 25 pct. De årligt opnåede besparelser resulterer i en tilbagebetalingstid på 20 år.

- Det er de færreste husejere, der betaler penge for noget, der først betaler sig hjem efter 20 år, siger Ole Michael Jensen.

Kravene til nybyggeri har udviklet sig væsentligt. Et hus fra 2020 vil have et energiforbrug på 75 pct. mindre end et hus fra 2006. Problemet befinder sig i, at over halvdelen af bygningsmassen er fra før 1979, påpeger Ole Michael Jensen.

Støtteordninger til VE

Tidligere politiske initiativer til energirenovering har aldrig været i nærheden af at tilbyde den støtte, som gives til vedvarende energi.

- Regeringen prioriterer at støtte energi fra vindmøllestrøm og fossilfri fjernvarme, mener Ole Michael Jensen.

Han peger på energioptimerende renoveringer eller at integrere energiproduktionen i bygninger med solceller, jordvarme eller smart-grid løsninger for at sikre CO2-neutralitet i bygninger.

- Det bedste, der kan ske, er, at energipriserne stiger igen, mens det ville være ødelæggende for indsatsen, hvis de skulle falde yderligere. Det siger Ole Michael Jensen.