Dagsorden mod social dumping vil ikke dø

Enhedslisten fremsætter et forslag om arbejdsklausuler for at afprøve, om Socialdemokraterne vil udnytte flertallet eller undskylde sig med EU-retten.

"Regeringen pålægges inden udgangen af folketingsåret 2014-15 at fremsætte lovforslag, som forpligter alle offentlige myndigheder, selskaber, hvor offentlige myndigheder har bestemmende indflydelse, og som ikke er i konkurrence, almennyttige boligselskaber og virksomheder, der er afhængige af offentligt tilskud, til at anvende arbejdsklausuler i alle kontrakter med private virksomheder på grundlag af ILOkonvention nr. 94".

Sådan indleder Enhedslisten et beslutningsforslag, der skal behandles i Folketingssalen, og partiets ordfører mod social dumping, Finn Sørensen, lægger ikke skjul på, at det er et forsøg på at trække Socialdemokraterne til truget, idet netop S sidder på de afgørende stemmer.

Der er stadig alt for mange kommuner, der ikke stiller krav om ordentlige løn- og ansættelsesvilkår, når de sender opgaver i udbud.

Finn Sørensen

Enhedslisten

Løndumping i det offentlige

Formålet med beslutningsforslaget er ifølge Finn Sørensen at sikre, at skattekroner "ikke kan misbruges til at underminere den danske overenskomstmodel, ved at offentlige myndigheder skriver kontrakter med private udbydere, som er dårligere end det danske overenskomstmæssige niveau":

- Der er stadig alt for mange kommuner, der ikke stiller krav om ordentlige løn- og ansættelsesvilkår, når de sender opgaver i udbud. Mange kommuner sikrer sig ikke, at arbejdsklausulen bliver overholdt. Det kan ikke være rigtigt. Skatteydernes penge skal ikke bruges til at understøtte social dumping. Men det sker rent faktisk, siger Finn Sørensen.

Enhedslisten har tidligere foreslået regeringen at vedtage en lov, der sikrer overenskomstmæssige vilkår i alle offentlige kontrakter, men regeringen har argumenteret med, at det skal helst ske ad frivillighedens vej.

Dårlig undskyldning

Senest har beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) i et samråd henvist til EU-retten med en påstand om, at lovgivning om disse klausuler kræver indgreb i "den danske model" med lovbestemt mindsteløn.

- Det må siges at være en rigtig dårlig undskyldning, da regeringen tidligere har slået fast, et EU-retten ikke var noget problem. Heldigvis tegner der sig et flertal for at vedtage sådan en lov, hvis Socialdemokraterne vil. Det vil vi gerne have afprøvet. Det bliver spændende at se, om Socialdemokraterne vil være med til at gennemføre et krav, som de selv siger, at de er enige i, eller om de også vil gemme sig bag EU-retten, siger Finn Sørensen.

Mangler kontrol

I januar 2015 offentliggjorde 3F en rapport, der kortlægger kommunernes og regionernes brug af arbejdsklausuler og uddannelsesklausuler, og den viser, at ganske vist bruger cirka 90 procent af kommunerne arbejdsklausuler, men kun knapt halvdelen af kommunerne bruger dem på andre områder end byggeriet.

Under 40 procent af kommunerne anvender klausulerne konsekvent, og i forhold til de selvejende institutioner er det kun hver femte kommune, der stiller krav om arbejdsklausuler, når de skriver kontrakt med private virksomheder.

Et er at stille kravene om danske løn- og arbejdsforhold, men hver anden kommune kontrollerer aldrig eller sjældent om kravene i arbejdsklausulerne efterleves:

- Det er helt til grin at stille kravene og så ikke følge op med kontrol, siger Finn Sørensen til Dagens Byggeri.

- Det er dog positivt, at af de kommuner, der foretager kontrollen, bruger tre ud af fire kædeansvar og sanktioner, som sikrer, at kravene bliver overholdt hele vejen ned gennem kæden, siger han.

Minister på tynd is

Lars Lyngse, der er ledelseskonsulent med speciale i EU hos 3F siger til nyhedsbrevet A4, at beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen "mangler at give en forklaring på, hvad der har ændret sig, så man lige pludselig ændrer fortolkning af EU-retten":

- Hidtil har man haft den klare juridiske fortolkning, at der ingen uoverensstemmelse er mellem EU-retten og ILO-konvention 94. Ministeren er ude på tynd is her. Hidtil har vi i andre love brugt en formulering, hvor man henviser til en overenskomst indgået mellem de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, og som er gældende for hele Danmarks område. Det er både klart og gennemskueligt, og den bør man kunne kopiere på det her område uden problemer, siger Lars Lyngse til A4.