Ny direktør for Arkitektforeningen

37-årige Jesper Pagh skal fra sin nye stilling forsøge at tydeliggøre betydningen af arkitekturen og arkitektens rolle i samfundet.

Fra 1. april sidder der en ny i stolen som direktør for arkitekternes standsforening, der repræsenterer godt 7000 arkitekter MAA. Valget er faldet på den 37-årige Jesper Pagh, som ind til da lægger sidste hånd på sin ph.d. om, hvordan arkitekterne kan bidrage til en fremtidig bæredygtig udvikling af vores velfærdssamfund.

Selv om Jesper Pagh er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole, har han lavet alt muligt andet end det, de fleste tror arkitekter laver: at tegne huse. Formidling af arkitektens rolle i samfundet og diskussionen om, hvordan arkitektfaget bedst udvikles til gavn for det fælles bedste, er nemlig omdrejningspunkter i Jesper Paghs mission og det, som har drevet ham til at søge stillingen som direktør i Arkitektforeningen. Et job han selv betegner som et "drømmejob".

Vi skal også være til stede i den brede offentlige diskussion og bidrage til at udvikle en fælles bevidsthed om vigtigheden af de spørgsmål, som arkitekterne arbejder med.

Jesper Pagh

Ny direktør for Arkitektforeningen

Det fremhæves dog, at æstetikken, de smukke bygninger og det gode design er naturligvis også vigtigt for den unge arkitekt, men det er i højere grad den værdiskabelse og den kvalitet, arkitekturen kan tilføre samfundet i sin helhed - og hvordan - der driver Jesper Pagh i sit virke, og som han blandt andet vil arbejde for at tydeliggøre gennem Arkitektforeningens politiske og formidlingsmæssige arbejde.

Den offentlige diskussion

- Det er vigtigt, at arkitekterne ikke alene er synlige i den politiske debat. Vi skal også være til stede i den brede offentlige diskussion og bidrage til at udvikle en fælles bevidsthed om vigtigheden af de spørgsmål, som arkitekterne arbejder med. De er langtfra kun relevante for arkitekterne, men handler om, hvilke byer vi kunne tænke os at leve i. Hvad skal de rumme, og hvad vil vi kunne bruge dem til? Og hvad med resten af det byggede miljø? Og landskabet? Det er dybest set en diskussion om, hvilket liv vi ønsker at kunne leve. Det har arkitekturen enorm indflydelse på, og derfor kan vi ikke blot holde diskussionerne for os selv. Arkitekterne skal være synlige her, fordi det er os, der har det faglige blik til at gennemskue hvilke konkrete konsekvenser forskellige til- og fravalg vil have. Det er selvfølgelig først og fremmest en politisk diskussion, men den må finde sted på et fagligt oplyst grundlag, og det må ikke være tilfældighederne der afgør det. Det skal være et bevidst valg?, siger Jesper Pagh.

Han nævner den igangværende debat om reformering af planloven som et eksempel på et område, hvor det er vigtigt, at den faglige viden bliver bragt til torvs, så det ikke blot kommer til at fremstå som om, det ene kan være lige så godt som det andet.

Jesper Pagh bliver ikke alene direktør for en landsdækkende politisk organisation med mange mærkesager og dagsordener, for eksempel arkitekturpolitik i kommunerne, arkitektur og design på skoleskemaet, bæredygtig renovering og bedre almene boliger til flere, han bliver også direktør for Arkitektforeningens konkurrencerådgivning og Arkitekternes Efteruddannelse.