Store virksomheder kæmper også med reglerne for udenlandsk arbejdskraft

Regelsættet for udenlandsk arbejdskraft er omfattende, og både små og store virksomheder kan gå i vandet, når arbejdstageren ikke har dansk pas. Dansk Byggeri har nu lavet vejledninger, som skal hjælpe byggebranchen på vej.

Uanset om man er projektleder eller en lille mester, er der store udfordringer forbundet med at ansætte udenlandsk arbejdskraft. Regelsættet er stort og komplekst, men for de virksomheder, der er indstillet på udfordringen, er resultatet som regel en meget positiv oplevelse. Men vejen dertil er brolagt med svære regler, og nu forsøger Dansk Byggeri at give små som store virksomheder et overblik. Det sker med en række vejledninger om udenlandsk arbejdskraft, der skal gøre det nemmere at overholde reglerne og dermed sikre en lige og fair konkurrence.

- Der er mange, der ikke er klar over reglerne. Vi forsøger at give et overblik over det danske regelsæt på en måde, så det kan bruges i dagligdagen. Der er nogle ting, det er meget vigtigt at være opmærksom på, for hvis man ikke har styr på reglerne og har ulovlige medarbejdere gående på en byggeplads, kan det koste 20-30.000 kroner om ugen pr. mand, siger

Mange gør, hvad de kan, men selv i et stort firma kan der være et problem med at få reglerne kommunikeret helt ud på byggepladsen.

Søren Lange Nielsen

Chefkonsulent, Dansk Byggeri

Han har selv erfaring fra mange års arbejde i udlandet og har forfattet de nye vejledninger, der kan hentes på Dansk Byggeris hjemmeside.

Et skattekort giver ikke arbejdstilladelse

Det bliver mere og mere aktuelt, at der kommer udenlandske statsborgere til Danmark og arbejder, og det er ikke unormalt, at der på et stort byggeri er 10-15 forskellige nationaliter repræsenteret.

- Men man skal holde tungen lige i munden. Mange tror, at hvis man kommer med et dansk skattekort, så har man også arbejdstilladelse, men sådan hænger det ikke sammen. Skat udsteder kun skattekortet, men har intet at gøre med arbejdstilladelsen, siger Søren Lange Nielsen.

Han nævner som eksempel, at en tyrker, der har arbejdet i Tyskland, ikke pr. automatik må ansættes i Danmark, selv om han tidligere har arbejdet i et andet EU-land.

Der er ligeledes en væsentlig problematik omkring anerkendelse af uddannelser fra andre lande. For eksempel er et truckcertifikat udstedt i Tyskland ikke gyldigt i Danmark. Her skal den udenlandske medarbejder godkendes til at køre truck i Danmark, hvilket som regel vil indebære en praktisk prøve.

- Der er lagt nogle barrierer ind, og det kan tage tid at få sådan en godkendelse på plads, så det skal man også tænke igennem, inden man ansætter udenlandsk arbejdskraft. Hvis man bliver kontrolleret, uden der er orden i tingene, er fanden løs, siger Søren Lange Nielsen, som mener, at der oftest er tale om fejl, når reglerne bliver overtrådt.

Selv store firmaer fejler

- Mange gør, hvad de kan, men selv i et stort firma kan der være et problem med at få reglerne kommunikeret helt ud på byggepladsen. Her sidder der en byggeleder, som måske er forsinket med et projekt, og så kan han ved en fejl ansætte en ulovlig medarbejder, fordi tingene går stærkt. Her kan vores vejledninger jo ligge i skurvognen, så de altid er ved hånden, siger Søren Lange Nielsen.

Han har i vejledningerne prøvet at addressere alle relevante problematikker, og selv om han har forsøgt at gøre det enkelt, er nogle af dem stadig på 11 sider. Men han opfordrer til, at man ikke lader sig afskrække af et stort regelsæt.

- Det er ikke let at ansætte udenlandsk arbejdskraft, og det er vigtigt, at man kigger indad og spørger sig selv, om man som virksomhed er klar til det. Det er for eksempel vigtigt, at man har afklaret det med de øvrige medarbejdere, for ellers bliver det ikke en god oplevelse. Men hvis man er klar på de udfordringer, som følger med fremmede sprog kulturer, så kan det være en berigelse for en virksomhed og noget, man kan lære meget af, slutter Søren Lange Nielsen.

Vejledningerne fra Dansk Byggeri kan bruges, når man skl ansætte udenlandsk arbejdskraft, når man indlejrer udenlandske medarbejdere, og når man kontraherer med en udenlandsk underentreprenør eller med en dansk underentreprenør, der bruger udenlandsk arbejdskraft.