Den tyske koncerthusskandale

Alt er stort set gået galt ved byggeriet af Elbphilharmonie i Hamborg.

"Ordnung muss sein" er et ofte anvendt udtryk, som bruges til at beskrive den tyske ordenssans og evne til at have overblik og kontrol. Men engang imellem går det også galt for vores tyske naboer.

Et byggeprojekt i Hamborg, som skulle bygge et nyt hjem til byens symfoniorkester, skulle efter de første planer og beregninger have stået klart i 2010 og koste 1,8 milliarder kroner. I skrivende stund har den samlede pris rundet 6,4 milliarder kroner, og byggeriet forventes først klart i januar 2017.

Imens diskuterer lokalpolitikere, arkitekter og entreprenørfirmaet, hvem der bærer skylden for problemet. En undersøgelsesrapport, der forventes færdigt i løbet af et par uger, skal forsøge at afklare, hvor det gik galt, og hvor et ansvar kan placeres. Samtidig skal den desuden afklare, om der er begået ulovligheder i forbindelse med byggeriet.

Advarsel fra arkitekter

Hafencity ligger midt i Hamborgs midte, og som navnet mere end antyder, er bydelen omgivet af vand. Floden Elben løber langs sydsiden af området, og den har lagt navn til projektet Elbphilharmonie, hvor en stor, gammel lagerbygning, som tilmed er omfattet af fredningsbestemmelser, skulle omdannes til et koncerthus med hotel, lejligheder, restauranter og barer, og samtidig være et nyt hjem for byens symfoniorkester.

Opgaven blev lagt i hænderne på det schweiziske arkitektfirma Herzog & de Meuron, skriver ing.dk. Firmaet afleverede deres bud i 2003, og tre år senere besluttede bystyret at sætte projektet i værk. Af de 1,8 milliarder kroner skulle bystyret selv afholde 573 millioner kroner, mens resten skulle komme ind fra private investorer. Det var med andre ord et offentligt-privat-partnerskab (OPP), der skulle stå for byggeriet.

Ifølge Ing.dk advarede arkitekterne om, at OPP-udbuddet var sat i gang for tidligt, men der var politisk pres for, at byggeriet skulle kunne åbne i 2010, hvor en del af de lokale politikere skulle på valg.

Efter en lang forhandlingsproces endte bystyret med at indgå en fastprisaftale med IQ2-konsortet, der bestod af storentreprenøren Hochtief og banken Commerzleasing und Immobilien AG. På det tidspunkt så budgettet fortsat ud til at holde.

Skeptisk borgmester

Men hurtigt opstod der problemer. Projekteringen haltede bagefter, og byggestarten blev skubbet. Det fik IQ2, der i mellemtiden havde skiftet navn til Admanta, til at gøre krav gældende mod bygherren. I 2008 havde Admanta allerede sendt krav på godt 1,8 mia. kroner til bystyret, hvilket svarede til hele projektets oprindelige pris.

Der blev indgået et forlig, og åbningen fik nu sat til november 2011. Den dato blev hurtigt skubbet endnu længere ud i fremtiden. Blandt andet på grund af en strid mellem entreprenøren og arkitekterne omkring dimensionerne på en understøtning.

Flere år, mange rapporter og mange diskussioner senere er den samlede pris steget til tidligere nævnte 6,4 milliarder kroner. Hvorvidt det bliver den endelige pris, og om deadlinen til januar 2017 vil holde stik, har Hamborgs borgmester Olaf Scholz selv udtryk sig skeptisk omkring.