Første svanemærkede lejligheder i Danmark
Byggeri | Af Kim Ebbesen |
Boligprojektet Krøyers Plads i København vil skubbe til udviklingen i byggebranchen.
Et svanemærket byggeri er ikke bare et klistermærke, man kan trække i en automat. Tværtimod kræver det et omfattende arbejde at sikre, at byggeriet lever op til det svanemærkede kvalitetsstempel.
Det har også været tilfældet på Krøyers Plads, hvor NCC har opført første etape af Danmarks første svanemærkede lejlighedsbyggeri. Samtidig kræver det nye arbejdsmetoder, der skubber til udviklingen i hele byggebranchen.
Ny udvikling
For at få svanelicensen skal der i byggeriet anvendes særlige materialer uden farlige stoffer. Det stiller nye og store krav til alle parter bag et byggeri fra arkitekten, den rådgivende ingeniør og fagentreprenørerne til projekteringslederen, der styrer hele processen, og som skal sikre sig, at alle lever op til materialekravene.
Hvis man først begynder at tænke over materialerne, når byggeriet er gået i gang, vil det ofte være for sent.
- Med Krøyers Plads har vi været med til at drive en ny udvikling i byggebranchen, og det er et arbejde, vi gerne tager på os. Vi har en klar ambition om at levere ekstraordinære bæredygtige løsninger, og vi tror på en stigende efterspørgsel efter svanemærkede boliger, så det pionerarbejde vi nu har lavet, har givet os en værdifuld viden, som vi kan bringe i spil fremover, siger Martin Palmquist, der er direktør i NCC Construction.
Nye veje på Krøyers Plads
Svanemærket bliver først formelt givet et byggeri af Miljømærkning Danmark, når dokumentationen godkendes og et efterfølgende kontrolbesøg viser, at alle materialer i byggeriet er i orden.
Den type af lim, isolering, byggeplader og fugemasse, som man normalt anvender i et konventionelt byggeri, kan ikke anvendes, for i et svanemærket byggeri er det ikke nok at overholde de gældende lovkrav. Et svanemærke kræver noget ekstra. En fugemasse, der anvendes på gulvpaneler og rundt om vinduerne skal eksempelvis være ftalatfri.
- Alle materialer lige fra gulvet til fugemassen skal være godkendte, men mange materialer findes ikke som svanemærket. Derfor har vi først skulle få dem godkendt, inden vi kunne bruge dem. Så en af udfordringerne har været at finde frem til de rigtige materialer uden, at det er gået væsentligt ud over produktionshastigheden, siger Thomas Høyer Andersen, der er projektchef og ansvarlig for byggeriet på Krøyers Plads.
Han peger på, at som entreprenør eller fagentreprenør kender man mange produkter, men ikke nødvendigvis hvad delkomponenterne i eksempelvis maling og mørtel består af, og hvad de indeholder af farligt kemi.
- Hvis nogen havde anvendt et ikke godkendt materiale, og svanemærket var blevet frataget Krøyers Plads, så ville det have haft uoverskuelige konksekvenser, fordi vi så ikke ville være i stand til at levere det produkt, vi har lovet vores kunde. Så det vi har lært er, at et svanemærket byggeri kræver ekstra planlægning og de rette ressourcer - og at man trygt kan sove om natten, hvis man har styr på sin dokumentation - hvilket vi har haft, siger Thomas Høyer Andersen.
Inden byggeriet er gået i gang har der været afholdt informationsmøder med fagentreprenørerne med information om krav, hvilke produkter, der måtte bruges og hvor stor betydning materialerne har for i sidste ende at få bevilget svanemærket. Der har ligeledes været afholdt produktionsmøder når fagentreprenørerne har startet op på pladsen, hvor materialerne er blevet gennemgået, ligesom der har været afholdt en lang række informations- og kvalitetsmøder.
En gang om måneden er affaldscontainerne tjekket for uønskede materialer, og man har krydstjekket navn og mærker, for at sikre, at materialerne stemte overens med det, man havde aftalt.
Første etape af Krøyers Plads er færdigbygget og afleveret. Anden etape af Krøyers Plads forventes færdigbygget i februar 2016. NCC har flere end 230 svanemærkede lejligheder og rækkehuse på vej i København.