Fremtidens København er en klimasikret laguneby

Polyform Arkitekter har udarbejdet et idéoplæg, som skal omdanne hovedstaden til "Nordens Venedig".

Vandstanden i København vil stige 80 centimeter eller mere frem mod år 2100. Det fremgik af en klimarapport fra sidste år fra Miljøministeriet.

Det er det udgangspunkt, som tegnestuen polyforms partnere, Jonas Sangberg og Thomas Kock, har brugt til at udarbejde en ambitiøs, men dog økonomisk moderat, løsning, som oven i købet også kan imødekomme fremtidens boligmangel og infrastrukturelle problemer.

Centimeter fra katastrofe

Det var i slutningen af oktober 2014, at Miljøministeriet udgav en ny klimarapport omkring fremtidens klima i Danmark. En af konklusionerne i rapporten er, at Danmark frem mod år 2100 forventes at opleve havstigninger på cirka 80 centimeter, hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter på det nuværende niveau. Det kan dog ikke udelukkes, at vandstanden vil stige endnu mere.

Det skyldes, at der er stor usikkerhed om, hvor hurtigt isen vil smelte omkring Grønland mod nord og Antarktis mod syd.

- Klimaforandringerne vil skabe store udfordringer i København, hvor store dele af byen ligger lavt på gamle strandenge og holme. Men allerede nu står de mest lavtliggende dele af København overfor udfordringer. Da stormen Bodil hærgede i december 2013, var det et spørgsmål om en vandstigning på få centimeter før dele af Christianshavn, Sluseholmen og metroen var blevet oversvømmet, skriver Polyform i sit oplæg, og fortsætter:

- Vi vil vove den påstand, at der i klimaproblemerne også ligger klare muligheder for en løsning, som både tager højde for vandstigninger og løser andre fremtidsmæssige udfordringer. Hvis vi begynder med at kigge på to andre af Københavns udfordringer, så kommer vi indenfor en årrække til at mangle plads til de mange nye københavnere, ligesom vi står overfor en række store infrastrukturelle udfordringer.

Mangler plads til byudvikling

Den første udfordring er den historisk store tilflytning til de større byer i Danmark.

- I forhold til vores indbyggertal er den, faktisk selv på globalt plan, voldsom. Især København mærker denne folkevandring. At Københavns Kommunes indbyggertal øges med cirka 1.000 borgere pr. måned er derfor en realitet, og der er ikke noget, der ser ud til, at dette tal vil blive mindre de næste mange årtier. Kigger vi på Københavns Kommunes befolkningsfremskrivninger og hvad der ligger af potentielle udviklingsområder i byen, så vil disse udviklingsmuligheder være fuldt udbygget omkring år 2035. Derefter kommer København til at mangle plads til byudvikling tæt på centrum, anfører Polyform.

Derudover kommer det allerede stærkt belastede trafiksystem i København.

- Allerede nu er infrastrukturen spændt hårdt for i København. For at dæmme op for de trafikale udfordringer er blandt andet en havnetunnel og en yderligere udvidelse af metroen på tale. Men disse projekter er betydelige milliardinvesteringer, hvilket gør, at de er svære at få i gang. Især den foreslåede havnetunnel fra Nordhavnen ned til Sjællandsbroen har længe været en udfordring at få afsat de mange milliarder til og få realiseret, skriver Polyform.

Flere kunstige holme

Deres bud, som de mener også kunne løse byens vækst- og infrastrukturelle udfordringer, er ganske enkelt, mener de selv:

- Vi kan videreudvikle København, som man altid har gjort det: Ved at anlægge kunstige holme. Store dele af Indre København og Christianshavn er bygget på menneskeskabte holme. Der er også på sådanne arealer, at den nye bydel i Københavns Nordhavn er under udvikling, og her får de gamle kunstige holme selskab af en række helt nye kunstige holme, hvor der skal bygges boliger. Ved at bygge nye holme i Københavns Havn kan vi forsætte byens udvikling og samtidig sikre den mod de kommende havstigninger. Og hvis vi på samme tid indtænker ny offentlige infrastruktur og en ny ring 02, som ligges ud på de nyanlagte holme, i stedet for den omkostningskrævende tunnelmodel, vil vi faktisk kunne bruge de milliarder, vi kun skulle have brugt til infrastruktur til at klimasikre byen med samtidig, argumenterer tegnestuen.

Hvordan projektet helt konkret skal udformes, beskriver Polyform Arkitekter her.