Ny lejelov er forældet inden den træder i kraft

Den danske lejelovgivning på boligområdet er formentlig verdens mest komplicerede lejelovgivning, mener århusiansk ejendomsadministrator.

Preben Kjær Pedersen, der er ejendomsadministrator i Aarhus, protesterer i en henvendelse til Folketinget mod konsekvenserne af den nye lejelov.

Omkring det obligatoriske indflytningssyn gør han opmærksom på, at i dag tager de indflyttende lejere en række fotos med deres smartphone, og hvis der er fejl eller mangler ved det lejede, så sender de dem via nettet til administrator eller udlejer.

- Det virker gammeldags og besværligt, at der skal komme en repræsentant for udlejer, der tillige skal udfylde en formular for at dokumentere fejl eller mangler. Når man som udlejer eller administrator har mange indflytninger pr. den første i måneden, vil indflytningssyn give problemer for både udlejere og lejere, påpeger Preben Kjær Pedersen.

Han henviser til, at istandsættelsernes færdiggørelse på flere tidspunkter af året vil kollidere med ønsket om indflytning, fordi håndværkerne som regel først bliver færdige med istandsættelserne i løbet af fredagen.

Flyttesyn

- På disse tidspunkter kan synsmanden således ikke nå at foretage indflytningssyn inden fyraften, hvorfor lejerne først kan få flyttesyn den følgende mandag og få nøgler udleveret derefter. Som det er i dag, hvor der ikke foretages indflytningssyn, kan lejerne få udleveret nøglerne til lejligheden om fredagen, når håndværkerne har afleveret dem på kontoret, og lejerne går så selv lejligheden igennem - eventuelt sammen med venner, der tillige hjælper med flytningen i weekenden. Det er en ordning, der på alle måder tilgodeser både lejerne og udlejerne. At udfylde en formular og afsætte en time til et indflytningssyn er både besværligt og gammeldags. Det svarer til, at man skulle udfylde en blanket og sende den til en modtager, hver gang man ville sende en sms eller en e-mail, noterer ejendomsadministratoren.

Eneste forskel

Han langer også kraftigt ud efter begrebet "normal istandsættelse", der i lovforslaget er defineret som "nødvendig hvidtning, maling og tapetsering af vægge, herunder også maling af træ og jern samt mellemslibning af gulve".

- Den eneste forskel på den nuværende "nyistandsættelse" og "normal istandsættelse", er tilsyneladende ordet "nødvendig". Men hvem afgør, om istandsættelse er nødvendig? Til syvende og sidst er det domstolene, der skal afgøre dette. Indtil der er fastlagt en fast praksis herfor, vil der formentlig gå ti år, hvor lejere og udlejere er dybt uenige om fortolkningen af ordet "nødvendig". Hvis den tidligere lejer har røget i lejligheden, vil det antagelig være nødvendigt at nyistandsætte lejligheden. Hvis den tidligere lejer har haft billeder og reoler på væggene, og hvis fodlister og karme er blevet skrammet ved ind- eller udflytningen, vil det formentlig også være "nødvendigt" at nyistandsætte lejligheden, uanset hvor længe lejeren har boet i den, fortsætter Preben Kjær Pedersen.

Masse bøvl

- Hverken jeg eller andre ejendomsadministratorer, som jeg kender, finder belæg for at ændre "nyistandsættelse" af fraflyttede lejligheder til "normal istandsættelse". Det vil kun medføre en masse bøvl, omkostninger og øget bureaukrati til ingen verdens nytte. Det vil være bedre at fastholde det nuværende begreb om nyistandsættelse. Det er letforståeligt, og det er indarbejdet. Alternativt vil det blive nødvendigt at indføre "indvendig vedligeholdelseskonto" for nye indflyttende lejere, men jeg kan se af lovforslagets konsekvenser, at ministeren ikke har medregnet øgede udgifter til boligsikring, når den fremtidige leje forøges med 43 kroner pr. kvadratmeter til "indvendig vedligeholdelse". Det må være en fejl, anfører den århusianske ejendomsadministrator.

Fyldte retssale

Han medgiver imidlertid, at det er en god ide, at der med visse mellemrum bliver udarbejdet en vedligeholdelsesplan, men at det er alt for omfangsrigt at en sådan plan skal udvides til rullende tiårige vedligeholdelsesplaner.

- Det svarer til, at energimærker for ejendomme, der gælder i syv til ti år, skal ajourføres hvert år. Det er helt vildt og unødvendigt, mener Preben Kjær Pedersen, der skriver, at den danske lejelovgivning på boligområdet formentlig er verdens mest komplicerede lejelovgivning.

- Der er derfor ingen grund til at gøre den endnu mere kompliceret og bureaukratisk, slutter ejendomsadministratoren, der advarer om, at retssalene vil blive fyldt op til randen med de nye regler.