Unge skal modnes bedre til virksomhedspraktik

Der skal være opgaver til virksomhederne, hvis de skal tage lærlinge, og så nytter det ikke noget, at man fjerner BoligJobordningen, mener formand for Håndværksrådet, Niels Techen.

Formanden for Håndværksrådet og Dansk Håndværk, der repræsenterer små og mellemstore virksomheder i byggebranchen, Niels Techen, er ikke ligefrem imponeret over den analyse, der er foretaget af potentialet for at skabe flere praktikpladser:

- Det kræver, at rammevilkårene er i orden til, at der er plads til lærlinge. Der skal være opgaver til virksomhederne, hvis de skal tage lærlinge, og så nytter det ikke noget, at man fjerner BoligJobordningen, som netop var med til at give mulighed for de små virksomheder til at ansætte en lærling. Det samme gælder lærlingebonusordningen. Man skal jo have mulighed for at lade lærlingene blive en del af virksomhedens struktur, så man eventuelt både kan have 1. års-, 2. års- og 3. årslærlinge. Det kan kun lade sig gøre, hvis vi kan planlægge på længere sigt, siger Niels Techen til Dagens Byggeri.

Mangler lærling

At det så ikke altid er helt let for virksomhederne at skaffe sig de lærlinge, der er brug for, det har Niels Techen, der har en større snedker-tømrervirksomhed, oplevet:

- Vi skal bruge en maskinsnedkerlærling, men det har stort set være umuligt at opdrive, selv om vi henvendte os til forskellige erhvervsskoler. Vi fik et par stykker, men de holdt op efter 14 dage, fordi de hellere ville være møbelsnedkere. De unge forfølger deres mål og vil ikke sadle om til noget andet. Samtidig er mange unge ikke parate til at indgå i samspillet på en virksomhed. Mange unge er vant til at blive tilgodeset, og de kan have svært ved at tilpasse sig dagligdagen på en virksomhed, hvor man skal møde tidligt og være parat til lange arbejdsdage. Tonen kan måske også ind imellem være lidt hård, og det har mange unge svært ved at vænne sig til. De skal modnes bedre på erhvervsuddannelserne til at klare sig bedre i virksomhederne, siger Niels Techen, der efterlyser, at lærerne på erhvervsskolerne i højere grad kommer ud i virksomhederne for at se, hvordan dagligdagen foregår.

Tendensen er vendt

Han peger også på, at der i en årrække har været en tendens til, at erhvervsskolerne fungerede som "uddannelsesmæssig skraldespand" for politikernes ambitioner om, at alle skal have en uddannelse:

- Vi lever i et vidensamfund, hvor alle er påduttet at skulle tage en længere uddannelse. Jeg tror dog, at tendensen er vendt, og vi hører mere og mere om de positive sider i erhvervsuddannelserne. Samfundet bliver meget fattigt, hvis ikke det har erhvervsuddannede, der kan bruge deres hænder. Der er det en stor fordel, at den nye erhvervsuddannelse indeholder en mulighed for at tage en gymnasial uddannelse. Så får vi nogle unge ud, der både kan bruge hovedet og hænderne, siger Niels Techen, der savner, at ikke mindst de større virksomheder i byggebranchen tager et større uddannelsesansvar.

Ja til sociale klausuler

Derfor er han tilhænger af, at det offentlige bruger sociale klausuler med krav om lærlinge ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter:

- Der skal de kommende år bygges og anlægges store projekter med supersygehuse, metro og Femern-forbindelse. Det bør skabe basis for, at også de store virksomheder kan tage et større uddannelsesansvar. Det vil være dejligt, hvis vi kunne komme i en situation, hvor vi kunne byde på andet end pris, pris, pris. Der skal indgå andre værdier, som kan vægtes, så det ikke længere er den billigste virksomhed, men den virksomhed, der tager socialt ansvar og kan dokumentere, at man har lærlinge. Det vil være en fin måde at belønne virksomhederne på, slutter Niels Techen