Delte meninger om arbejdsklausuler

Dansk Byggeri kalder arbejdsklausuler overflødige. Dansk Håndværk er tilhænger af klausulerne, men efterlyser mere kontrol med, at de overholdes.

Dansk Håndværks direktør Morten Frihagen siger til Dagens Byggeri, at de små- og mellemstore byggevirksomheder i Dansk Håndværk er positive i forhold til brugen af arbejdsklausuler ved offentlige udbud:

- Når der investeres skattekroner, er det naturligt at sikre sig mod social dumping. Vi tror ikke på, at det koster de mindre virksomheder opgaver, fordi hovedentreprenører vil stille krav om bankgarantier. Kommunerne kan eventuelt tilgodese de mindre virksomheder i udbuddet ved at anvende fagentrepriser. Det er vigtigt at sikre de danske byggevirksomheder en fair konkurrence ved at kræve overholdelse af danske løn- og arbejdsvilkår, og der er arbejdsklausuler et vigtigt værktøj. Samtidig vil jeg dog opfordre kommunerne til at yde en større indsats for at sikre, at de virksomheder, der vinder opgaverne, også overholder de aftalte klausuler, siger Morten Frihagen til Dagens Byggeri.

Overflødighed

Dansk Byggeri har tidligere haft den tilgang til arbejdsklausuler, at man var modstandere af dem:

- Vi mener dybest set, at de er overflødige, fordi vores medlemmer er omfattet af arbejdsmarkedets overenskomster om løn- og arbejdsvilkår. Arbejdsklausuler kan fordyre udbudsopgaver, fordi det blandt andet kan føre til øgede krav om garantistillelse. Desuden er der en ikke definerbar risiko for at støde sammen med EU-regler. På den anden side kan vi læse i medierne, at arbejdsklausuler nu er en politisk realitet, og derfor har vi en afslappet tilgang til dem. Det afgørende er, hvor vidtgående, de er. Det gælder om at sikre, at vores medlemmer ikke stilles i en ringene konkurrencesituation, end de ellers ville være stillet i. Derfor bruger vi nu kræfterne på at tale udbyderne fra at gå amok med vidtgående kontrolforanstaltninger og kædeansvar, siger direktør Peter Stenholm.

En udfordring

Blandt de kommuner, der har indført krav om arbejdsklausuler, finder vi Herlev, der stiller krav om overholdelse af overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår.

Borgmester Thomas Gyldal Petersen siger til Dagens Byggeri, at kommunen lægger stor vægt på, at virksomheder, der udfører eksempelvis byggearbejder for kommunen, skal overholde overenskomsterne. Han indrømmer også, at der er en udfordring i forhold til kontrollen med, om det sker:

- Det er et område, hvor vi undersøger, hvordan vi kan gøre det bedre, eventuelt i samarbejde med nabokommuner om at oprette en fælles kontrolenhed. Man kan også eventuelt i forbindelse med større byggeprojekter indarbejde kontrollen i rådgivers opgaver og betale denne for at udføre kontrollen. Konsekvensen, hvor virksomheder ikke overholder de indgåede aftaler, og det har vi endnu ikke oplevet, vil eventuelt være, at kontrakten opsiges, siger Thomas Gyldal Petersen.

Nødvendigt med lovgivning

Enhedslistens ordfører i kampen mod social dumping, Finn Sørensen, siger, at 3F's rapport er pinlig for Kommunernes Landsforening:

- Sidste år påstod de, at stort set alle kommuner bruger arbejdsklausuler, når de sender opgaver i udbud. Men 3F dokumenterer, at det kun er lidt under halvdelen, der bruger arbejdsklausulerne konsekvent, og det halter gevaldigt med kontrollen. Det ser endnu værre ud, når det gælder uddannelsesklausuler. Det er en skandale, når vi mangler flere end 10.000 arbejdspladser. 3F rapporten viser, at det er nødvendigt med lovgivning, som pålægger alle offentlige myndigheder og offentlige virksomheder at stille krav til arbejds- og uddannelsesklausuler, når de sender opgaver i udbud. Det kan ikke være noget politisk problem. Alle er enige om, at selvfølgelig skal skattekroner ikke kunne misbruges til social dumping. Spørgsmålet er nu - skal vi leve op til skåltalerne, eller skal fodslæberne have vetoret, siger Finn Sørensen.