Dagens Byggeri
https://www.dagensbyggeri.dk/
    • Håndværk
    • Kontakt
    • Om Dagens Byggeri
    • Nyhedsbrev arkiv
    • Tema magasin
    • Medieguide
    • Sponseret
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
https://www.dagensbyggeri.dk/
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
  • Kontakt
  • Om Dagens Byggeri
  • Nyhedsbrev arkiv
  • Medieguide
  • Annoncørbetalt indhold
  • Sponseret

Send dit tip til redaktionen!

Felter markeret med * er påkrævede felter.

Delte meninger om arbejdsklausuler

Erhverv | Af Dan Bjerring | 19. jan. 2015 KL. 15:36

Det gælder om at sikre, at vores medlemmer ikke stilles i en ringene konkurrencesituation, end de ellers ville være stillet i, siger direktør Peter Stenholm, Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy.
83078_1
Vi tror ikke på, at det koster de mindre virksomheder opgaver, fordi hovedentreprenører vil stille krav om bankgarantier, siger Morten Frihagen, som forleden blev udnævnt som ny direktør for Dansk Håndværk.
83078_2
  • 83078_1
  • 83078_2

Dansk Byggeri kalder arbejdsklausuler overflødige. Dansk Håndværk er tilhænger af klausulerne, men efterlyser mere kontrol med, at de overholdes.

Dansk Håndværks direktør Morten Frihagen siger til Dagens Byggeri, at de små- og mellemstore byggevirksomheder i Dansk Håndværk er positive i forhold til brugen af arbejdsklausuler ved offentlige udbud:

- Når der investeres skattekroner, er det naturligt at sikre sig mod social dumping. Vi tror ikke på, at det koster de mindre virksomheder opgaver, fordi hovedentreprenører vil stille krav om bankgarantier. Kommunerne kan eventuelt tilgodese de mindre virksomheder i udbuddet ved at anvende fagentrepriser. Det er vigtigt at sikre de danske byggevirksomheder en fair konkurrence ved at kræve overholdelse af danske løn- og arbejdsvilkår, og der er arbejdsklausuler et vigtigt værktøj. Samtidig vil jeg dog opfordre kommunerne til at yde en større indsats for at sikre, at de virksomheder, der vinder opgaverne, også overholder de aftalte klausuler, siger Morten Frihagen til Dagens Byggeri.

Overflødighed

Dansk Byggeri har tidligere haft den tilgang til arbejdsklausuler, at man var modstandere af dem:

- Vi mener dybest set, at de er overflødige, fordi vores medlemmer er omfattet af arbejdsmarkedets overenskomster om løn- og arbejdsvilkår. Arbejdsklausuler kan fordyre udbudsopgaver, fordi det blandt andet kan føre til øgede krav om garantistillelse. Desuden er der en ikke definerbar risiko for at støde sammen med EU-regler. På den anden side kan vi læse i medierne, at arbejdsklausuler nu er en politisk realitet, og derfor har vi en afslappet tilgang til dem. Det afgørende er, hvor vidtgående, de er. Det gælder om at sikre, at vores medlemmer ikke stilles i en ringene konkurrencesituation, end de ellers ville være stillet i. Derfor bruger vi nu kræfterne på at tale udbyderne fra at gå amok med vidtgående kontrolforanstaltninger og kædeansvar, siger direktør Peter Stenholm.

En udfordring

Blandt de kommuner, der har indført krav om arbejdsklausuler, finder vi Herlev, der stiller krav om overholdelse af overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår.

Borgmester Thomas Gyldal Petersen siger til Dagens Byggeri, at kommunen lægger stor vægt på, at virksomheder, der udfører eksempelvis byggearbejder for kommunen, skal overholde overenskomsterne. Han indrømmer også, at der er en udfordring i forhold til kontrollen med, om det sker:

- Det er et område, hvor vi undersøger, hvordan vi kan gøre det bedre, eventuelt i samarbejde med nabokommuner om at oprette en fælles kontrolenhed. Man kan også eventuelt i forbindelse med større byggeprojekter indarbejde kontrollen i rådgivers opgaver og betale denne for at udføre kontrollen. Konsekvensen, hvor virksomheder ikke overholder de indgåede aftaler, og det har vi endnu ikke oplevet, vil eventuelt være, at kontrakten opsiges, siger Thomas Gyldal Petersen.

Nødvendigt med lovgivning

Enhedslistens ordfører i kampen mod social dumping, Finn Sørensen, siger, at 3F's rapport er pinlig for Kommunernes Landsforening:

- Sidste år påstod de, at stort set alle kommuner bruger arbejdsklausuler, når de sender opgaver i udbud. Men 3F dokumenterer, at det kun er lidt under halvdelen, der bruger arbejdsklausulerne konsekvent, og det halter gevaldigt med kontrollen. Det ser endnu værre ud, når det gælder uddannelsesklausuler. Det er en skandale, når vi mangler flere end 10.000 arbejdspladser. 3F rapporten viser, at det er nødvendigt med lovgivning, som pålægger alle offentlige myndigheder og offentlige virksomheder at stille krav til arbejds- og uddannelsesklausuler, når de sender opgaver i udbud. Det kan ikke være noget politisk problem. Alle er enige om, at selvfølgelig skal skattekroner ikke kunne misbruges til social dumping. Spørgsmålet er nu - skal vi leve op til skåltalerne, eller skal fodslæberne have vetoret, siger Finn Sørensen.

Del artiklen:

  • Facebook
  • Twitter
  • Linkedin
  • Send til en ven
  • Udskriv

Tip os, hvis du har en god historie

Klik her
Klik her

Lignende artikler

  • Byggeansøgning for mindre opgaver er blevet en tidsrøver
  • Mester er den bedste, når unge vil være selvstændige
  • Arbejdsgiverdirektør: Sjældent har jeg taget mere fejl
  • Finansaftale: Solid hjælp til landets håndværkere
  • Nye regler om brandsikkerhed giver håndværkere problemer
Se flere

Sponserede artikler

  • Holbøll reducerer unødvendig tomgang
  • Facader i særklasse med Dekton
  • Hvor der er plads til ét ovenlysvindue, bør der ofte være to eller tre...
  • Leca vil være fossilfri i 2026
  • Fibercement er det bæredygtige og brandsikre valg til facaden
Se flere

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Dagens mest læste

  • Konkurser og opløsninger - uge 38
Læs alle artikler

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Til toppen

Dagens byggeri sikrer den bredeste dækning af den samlede bygge- og anlægssektor

Dagens Byggeri

Kontakt

Dagens Byggeri
- en del af Byggefakta A/S
Stationsparken 25, 2. sal
2600 Glostrup
ISSN: 2445-5016
CVR: 30697812
+45 4445 6000

Redaktion

Kontakt os endelig
hvis du har en god historie,
nyhed eller pressemeddelelse.


+45 4445 6000
redaktion@dagensbyggeri.dk

Annoncering

Du kan læse mere om
annoncering i Dagens Byggeri
i Medieguiden.


+45 2210 5272
Adam.berg@byggefakta.dk
+45 2380 8501
mikkel.saabye@byggefakta.dk

Support

Man-torsdag9:00 - 16:30
Fredag9:00 - 15:00
Har du problemer med sitet
eller brug for anden hjælp?

+45 4445 6000
dagensbyggeri@byggefakta.dk

Copyright © 2013-2021 Dagens byggeri - en del af Byggefakta A/S.
Læs vores behandling af personoplysninger og vilkår for brug.

Få nyhederne først

Vær på forkant med de mest aktuelle nyheder alle ugens dage. Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag en nyhedsoversigt fem gange om ugen - mandag til fredag - ganske gratis.


  • Facebook