Enhedslisten stiller forslag om kædeansvar

Byggefagenes Samvirke skyder forslag fra CO-industri og Dansk Industri om fondsfinansieret kædeansvar ned.

Det er ikke kun, som tidligere nævnt i Dagens Byggeri, eksempelvis Danske Malermestre, der advarer mod den aftale, som er indgået mellem CO-Industri og Dansk Industri med en fælles anbefaling til LO og DA om en model, der skulle være svaret på mange fagforeningers ønske om et kædeansvar.

Det er ifølge Byggefagenes Samvirke reelt en forsikringsordning i form af en udvidelse af Lønmodtagerens Garantifond, som alle virksomheder skal betale til.

Forslaget vil i praksis forudsætte, at de udstationerede arbejdere er medlemmer af en dansk fagforening, og at de tør rejse krav over arbejdsgiveren. Fagforeningerne kan ikke få udbetalt en tilgodehavende bod, med mindre det lykkes LG at inddrive boden hos den udenlandske arbejdsgiver.

Finansieres af arbejdsgiverne

Forslaget går ud på, at udenlandske arbejdere, som er på job i Danmark, og hvis arbejdsgivere stikker af fra blandt andet skyldig løn, skal kunne hente deres tilgodehavende i en fond, som finansieres af arbejdsgiverne, og pengene skal administreres via Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Umiddelbart blev forslaget mødt positivt fra regeringen, og der lød også positive toner fra LO's formand Harald Børsting.

Men hverken BAT-kartellet eller Byggefagenes Samvirke fandt, at forslaget løser problemerne med kædeansvar. Formanden for Byggefagenes Samvirke Per Olsen pegede blandt andet på, at forslaget kun handler om udstationerede virksomheder og dermed ikke forholder sig til udenlandsk arbejdskraft ansat i danske virksomheder.

Desuden vil fonden kun skulle dække medarbejdere, som har et retsligt tilgodehavende. Det betyder i praksis, at uorganiseret arbejdskraft ikke har krav på deres tilgodehavende:

- Dermed nyder den enkelte overenskomst ikke nogen beskyttelse, som det er tilfældet med et kædeansvar, konstaterede Per Olsen.

Demonstration

Tirsdag mødte omkring 100 byggearbejdere frem foran LO's hovedkontor på Islands Brygge for at protestere mod forslaget fra CO-industri og Dansk Industri, og med ved demonstrationen var også Finn Sørensen fra Enhedslisten:

- Den model, som CO-Industri og Dansk Industri foreslår, har intet med kædeansvar at gøre, og den får ikke nogen som helst effekt i kampen mod social dumping. Det er svært at opfatte CO-DI forslaget som andet end en afværgemanøvre, der skal lukke munden på de fagforeninger, der med stigende styrke kræver lovgivning om kædeansvar. Hvis LO's ledelse godkender aftalen med DA, bliver det bare en bekvem undskyldning for regeringen til at afvise kædeansvar med henvisning til, at "nu er arbejdsmarkedets parter jo enige". Sådan blev det også brugt under finanslovsforhandlingerne, siger Finn Sørensen.

Skiller får fra bukke

Enhedslisten fremsætter om kort tid selv et lovforslag om lovfæstet kædeansvar, der skal omfatte alle hovedentreprenører og hovedleverandører. De gøres ansvarlige for løn, skat, moms, sociale bidrag og bodsbeløb hele vejen ned igennem kæden af underleverandører:

- Det er det mest effektive middel til at skille fårene fra bukkene på det danske arbejdsmarked, og vi skal bruge de redskaber, der virker, siger Finn Sørensen.

Han mener, at det må være muligt for en hovedentreprenør, inden man hyrer en underleverandør, at sikre sig, at der er orden i sagerne:

- Kædeansvar er et økonomisk incitament for dem, der skal hyre en underleverandør, til at sikre sig mod problemer. Kædeansvar vil sikre en fair konkurrence mellem de mindre byggevirksomheder i langt højere grad, end vi ser i dag, hvor ikke mindst udenlandske virksomheder underbyder løn- og arbejdsvilkår, siger Finn Sørensen videre.

Slavelønninger

Han afviser, at kædeansvar skulle give problemer i forhold til EU-lovgivningen:

- Tyskland har i mange år haft en kædeansvarsordning, som er godkendt af EU-domstolen, og seks andre EU-lande har forskellige former for kædeansvar. Forslaget fra CO-industri og Dansk Industri tager i øvrigt ikke højde for, at mindst halvdelen af sagerne hos Byggefagenes Samvirke om brud på overenskomsten drejer sig om danske arbejdsgivere, der ansætter udenlandsk arbejdskraft og på det groveste misbruger arbejdskraften med noget, der bedst kan betegnes som slavelønninger, slutter Finn Sørensen.