BIM er vejen frem

I byggebranchen er BIM - Building Information Modeling - det store mantra for tiden, men hvordan står det egentlig til med udbredelsen, og hvor går udviklingen hen?

I byggebranchen har mange arkitekt-, ingeniør- og entreprenørvirksomheder allerede indført BIM. Derimod er mange mellemstore og små virksomheder tøvende. Blandt andet fordi det er omkostningstungt at investere i software og løbende uddannelse af medarbejdere.

Men det er nødvendigt, hvis tegnestuerne gerne vil byde ind på statslige, regionale og kommunale byggeopgaver. Det mener cand. arch. Per Kortegaard, lektor ved Arkitektskolen Aarhus, som ikke er i tvivl om udviklingen:

- I dag er BIM et "must". Derfor må mange mellemstore og små tegnestuer tage stilling til, om de ønsker at være med i udviklingen, eller om de kun vil byde ind på mindre projekter, der ikke kræver BIM.

En politisk beslutning

BIM i udlandet begyndte i 1980'erne, men først i 1990'erne kom der fokus på området herhjemme. Regeringen ønskede en større effektivisering i byggeriet på linje med f.eks. industri og landbrug, og i begyndelsen af 2000-årene blev det besluttet, at byggeriet skulle digitaliseres.

Fra januar 2007 blev det med IKT-bekendtgørelsen under Statsbyggeloven stadfæstet, at alt byggeri for staten skal BIM-modelleres, når anlægssummen er over 20. mio. kroner.

Loven blev revideret i april 2013, så anlægssummen nu er sat ned til fem mio. kroner, når staten er bygherre. Samtidig blev kommuner og regioner inddraget med en tærskelværdi på 20 mio. kroner. Kravene i loven gælder fra arkitektkonkurrencen, over projektfaserne, til byggeriet står færdigt.

Samarbejdet i europæisk sammenhæng i forbindelse med revision af EU's indkøbscirkulære er kun i opstartsfasen. Mange forskellige interesser skal samordnes, og øvelsen går ud på at finde et niveau, alle kan stå inde for. Et dansk forslag til fælles strategier ligger pt. til godkendelse i EU-kommissionen.

Hvor står vi i dag?

Den nyeste udvikling på området er parametrisk modulering, der er programmeret ind i modellen. Her er det muligt at sætte forskellige parametre i den digitale model, som ved ændringer kan generere nye resultater. Ændres eksempelvis bygningshøjden, fremkommer nye resultater for statik, materialeforbrug, dagslysforhold, eller hvad der nu er behov for.

- Optimering af processerne mellem de forskellige faggrupper udvikles, men der forestår et stort udviklingsarbejde, før den digitale motorvej er farbar. Min vurdering er, at der går mellem fem og 10 år, inden vi kan sige, det kører uden hindringer, siger Per Kortegaard.

Arkitekter går sammen

I et allerede stærkt samarbejde i "Arkitekturklyngen i Aarhus" ligger BIM7AA. Her samarbejder syv af Aarhus største tegnestuer - alle dem der tegner supersygehuse - med Arkitektskolen om "Optimering af BIM-processerne i relation til skitsering, projektering og opførelse af supersygehuse".

Der har i skrivende stund været afholdt 30 arbejdsmøder, alle med fokus på BIM-optimering, og flere konkrete resultater foreligger.

- Via dette samarbejde er det blevet meget tydeligt, hvilken afgørende rolle IT-værktøjerne spiller i det praktiske og konkrete arbejde ude på tegnestuerene, og hvilken nødvendighed det er for praktikanter og kandidater at opnå brugbare IT-kompetencer på Arkitektskolen, slutter Per Kortegaard.