Papamoa College: En del af fremtidens skole

Nyt projekt gør en skole til andet end et uddannelsessted - den skal være en del af hele samfundets struktur.

Papamoa College er den første kommunale bygning af sin slags i Tauranga-området i New Zealand, siger arkitekten bag det nye uddannelsesprojekt, John Sofo.

- Som bydesign er den omgivet af et 'forstadshav' med meget lidt fornemmelse for rum. Vi gik til projektet med ideen om, at skoler skal handle om mere end blot at uddanne studerende - de skal blive en del af samfundets struktur.

Den oprindelige briefing fra Uddannelsesministeriet var ligetil: Et gymnasium med plads til 1.100 studerende, som lever op til GreenStar standarden. Men Ministeriet ønskede også, at Sofo og hans firma, ASC Architects, skulle bygge en skole, som løftede barren for design af undervisningsbygninger.

Første opgave for firmaet var, sammen med et udvalg valgt i lokalområdet, at undersøge, hvordan uddannelse og læring udvikler sig.

Tre læringsprincipper

- Globalt set er man begyndt at kigge mod mere effektive metoder til undervisning og læring, siger Sofo.

- Viden er traditionelt set blevet opdelt i matematik, sprog og videnskab, og det er mere for lærernes skyld, end for elevernes. Vi lærer ikke på den måde i det virkelige liv.

Siden den industrielle revolution er en gennemstruktureret arbejdsdag blevet det udgangspunkt, som alle rutiner er baseret på. Imidlertid foregår børnenes læring i folkeskolen og igen i de videregående uddannelser i åbne sociale rum. I dag er projektbaserede opgaver, studier, gruppefeedback og samarbejde en kæmpe del af arbejdslivet. Internettets opståen har allerede betydet, at den nuværende generation ikke kommer til at bruge deres liv på at knuse tal eller skrive rapporter isoleret i små kontorkabiner.

Derfor skulle skolen opfylde de tre principper indenfor læring - stille refleksion, gruppearbejde og praktisk gøren og laden.

- Vores udfordring var at definere, hvilken slags læringsmiljø, som ville give rum til at lade disse ting ske, siger Sofo.

- Resultatet blev, at skolen er blevet lidt af en øjenåbner.

Ingen klasseværelser

I stedet for traditionelle klasseværelser består skolen af store løst forbundne områder kaldet fælles læringsområder, som har plads til omkring 100 elever hver.

Almindeligvis refereret til som "Dunbars antal" er denne gruppestørrelse betragtet som ideel til at skabe social samhørighed. Ifølge den moderne antropolog Robin Dunbar er 100 personer grænsen for, hvor mange vi kan have et stabilt forhold til, forstået på den måde, at vi ved hvem hver enkelt er og kender til deres relation til resten af gruppen.

Ved at benytte dette tal til at fastlægge størrelsen af de fælles læringsområder og ved at blande forskellige aldersgrupper har arkitekterne forsøgt at fjerne den mangel på tilhørsforhold, som mange elever oplever på store skoler. Det fremmer et kollegialt miljø, hvor yngre elever efterligner de ældre elevers adfærd.

Ingen kongeriger

Og de dage hvor lærerne regerede klasseværelserne, som var det deres private kongerige, er også ovre. Designet tilskynder både gennemsigtighed og individuelt ansvar. Dårlig opførsel af al slags, siger Sofo, er blevet mindre fremherskende.

Naturligvis var forældrene og bestyrelsen skeptiske i begyndelsen.

- Ingen ønsker at deres børn skal være et eksperiment, siger Sofo. Men et år senere er deres tøven imidlertid blevet til støtte. Rent faktisk ser det ud til, at Papamoa har opnået det helt afgørende: at engagere de studerende.

Bæredygtigt byggeri

Bæredygtighed går hånd i hånd med skolens progressive uddannelsesidealer: Bygningen modtog for nyligt priser for sit design og sin bæredygtighed af New Zealands institut for bygherrer.

- Vi opdagede, at den store fordel ved denne åbne tilgang til bygningen er, at man bruger langt færre byggematerialer. De sparede penge har vi brugt til at skabe et ydre af meget høj kvalitet, samt en GreenStar certificering. Vores tilgang var, at bygninger har lang levetid, og pædagogikken indenfor læring fortsætter med at udvikle sig, så vi kan ikke bare fortsætte med at bygge bygninger som i slutningen af sidste århundrede, siger Sofo.

Naturligt lys

Bygningens struktur er formet som et "X" med lange smalle arme. Den store grundplan tillader naturligt lys og udluftning gennem alle områder.

- Udover den rigtige undervisningsform har forskere fundet ud af, at godt lys og frisk luft er de vigtigste faktorer for at kunne lære, bemærker Sofo.

Den fungerer også som en læringskilde for bæredygtighed. For eksempel er udregningerne for jordskælvsforudsigelser og belastningskapaciteten for bygningen malet på væggene, så de studerende kan følge med i de fysiske faktorer, som holder sammen på skolen, den måler mængden af opsamlet regnvand, og uploader informationen til skolens intranet, som eleverne kan tilgå og benytte til projekter, og så er der havebede designet til, at eleverne kan dyrke deres egne spiselige afgrøder.

- Børnene har her projekter som samler alle områder af læring i et - teori, forskning og praktisk arbejde, siger Sofo.

- Mange skoler går glip af den praktiske del af læring, som ikke bare skal bestå i at lave en postkasse i sløjd. Men som det viser sig, så giver denne tankegang omkring læring præcis det, som undervisningsministeriet ønsker: En bred uddannelse.