Retsbygning med omtanke

New Zealands hovedstad Wellingtons nye højesteretsbygning er designet til at blive forbundet med naturens verden. Hvilket ikke er en kvalitet, som man normalt associerer med det sted, hvor retfærdigheden sker fyldest.

Den nye retsbygning er i arkitektonisk særklasse og har kostet omkring 80 millioner NZ dollars - omkring 370 mio. kr. - og er designet af arkitektfirmaet Warren og Mahoney. Bygningen har den store himmelstræbende retssal som sit centrum, med tilhørende retskamre, bibliotek og kerneadministrative sektioner arrangeret i den ydre kant af bygningen.

Den ligger på den samme akse og fungerer som en forlængelse af den originale gamle højesteretsbygning fra 1879, som er blevet restaureret, og som nu indeholder uddannelses-, service- og mødefaciliteter. De to bygninger skaber en respektfuld duo i den kommercielle del af Lambton Quay.

Naturlige bånd til landet

Målet for designerne var sammen med dommerne og justitsministeriets ansatte at skabe en bygning, som føltes lille og speciel i stedet for stor og kommerciel.

- De ønskede en bygning, som havde naturlige bånd til New Zealand, siger projektarkitekten Bill Gregory.

- En bygning, som komplementerede den eksisterende højesteretsbygnings arkitektur, og som var forbundet med naturen og fyldt med lys. Samtidig var der meget specifikke krav i form af sikkerhedsudstyr, private og offentlige rum og størrelse af selve retslokalet.

Privatliv

Holdet begyndte med at placere dommerens kontor på første sal, da det gav dem friere tøjler til at anbringe kontorlokalerne væk fra direkte indsyn fra gadeniveau. Derfor kunne de installere store vinduer, der giver masser af lys.

En udvendig bronzeskærm designet som abstrakte vindblæste træer tilføjer ekstra privatliv og skygge, men refererer også til Maoritraditionen med at forbinde lederskab og skygge med pohutakawa- og rata-træerne.

- Vi sigter efter en levetid på 100 år for designet, så bronzen kommer ikke til at behøve vedligehold i lang tid, men vil fortsætte med at mørkne og oxidere, siger Bill Gregory.

Inspiration fra naturen

Designet af paneler i retslokalet er inspireret af spiraldiamantmønsteret fra kauri-planten. Den elliptiske overflade er beklædt med 2.294 paneler af sølvbøgetræ med glatte, leddelte overflader, som imødekommer de krav til akustik, som stilles af sagsøgere og forsvarere. Lokalet er himmeloplyst, så folk inde i retslokalet får udsyn, og vinduer i væggen på den modsatte side af dommeren i retning af Lambton Quay tillader helt bogstaveligt de forbipasserende at kunne se retfærdigheden ske fyldest.

Første etage er en samling af lokaler for dommerne og deres støtteteams. Selvom alle lokalerne har godt naturligt lysindtag og næsten identiske dimensioner, så er layoutet, møbleringen og kunstindretningen specifikt for hver enkelt dommer. Kamrene er også i vid udstrækning udstyret med indbyggede snedkermøbler til deres mange bøger og papirer.

2,5 km boghylder

De indvendige rum og i særdeleshed den øverste etage er stærkt påvirket af biblioteket og behovet for bogplads. Retsbygningen indeholder boghylder af en samlet længde på 2.5 kilometer, og alle vægge i de øverste gangarealer er beklædt med bogreoler.

Holdet valgte en pallette af naturlige materialer (bøg, beton og bronze) som vil ældes med ynde, og som over tid vil få en rig patina, som både står i kontrast og relaterer til det mørke træ og de pudsede mursten brugt i den gamle retsbygning ved siden af.