Bliv klædt på til Sverige

Dansk Byggeri har udgivet en vejledning, der skal hjælpe danske virksomheder med at navigere på det svenske marked.

For at udvide forretningsområdet kan det være oplagt at se mod vores nærmeste nabolande - som eksempelvis Sverige. Det kan dog give visse udfordringer, da der inden for lovgivning og praksis kan være store forskelle sammenlignet med Danmark. Hvis man er uheldig, kan det medføre misforståelser - og måske ligefrem tab.

For at klæde virksomheder med svenske ambitioner bedst muligt på, har Dansk Byggeri derfor udgivet en ny Sverigesvejledning sammen med en svensk entreprisejurist, Robert Nylinder fra Maqs Law Firm.

- Vi hører ofte, at virksomhederne bliver overrasket over den måde, svenske udbud fungerer på. Selv om de svenske standardkontrakter i udgangspunktet ligner vores AB og ABT, kommer virksomhederne hurtigt på glatis. Det er typisk på grund af det særlige svenske AMA-system, som svenskerne forventer, man kender, samt deres forhandlingsstil, der ligger langt væk fra den danske måde at køre tingene på, siger Anita Kurowska Larsen, chefkonsulent i Dansk Byggeri.

Tjekliste

Sverigesvejledningen indledes med en tjekliste over, hvad man skal huske, når man beregner tilbuddet og senere går i gang med byggeriet. Læseren får ifølge Dansk Byggeri en helikoptertur i byggelovgivningen og i skatte- og socialsikringsreglerne, og der er links til de rette steder på myndighedernes hjemmesider.

En anden udfordring for de danske virksomheder er den svenske arbejdsmarkedsmodel.

- På den ene side er det ikke lovpligtigt at være overenskomstdækket, og efter den såkaldte Laval-dom er de svenske fagforeningers ret til at konflikte sig til en overenskomst blevet stærkt begrænset. Men på den anden side, altså i praksis, er virksomheder med svensk overenskomst forpligtet til i sine kontakter at kræve svensk overenskomstdækning hos alle underentreprenører, siger Anita Kurowska Larsen.

Lønomkostninger

Sverigesvejledningen viser, hvad det rent faktisk betyder for danske virksomheder, og hvilke administrative byrder og ekstra omkostninger de må påregne.

- For eksempel bliver en dansk virksomhed, der underskriver en kontrakt på en byggeopgave i Sverige, forpligtet til at indrapportere sine lønomkostninger til en særlig computerserver, hvor fagforeningen efterfølgende kan kontrollere, om der er afvigelser i forhold til den svenske overenskomst. Lønnen indrapporteres pr. medarbejder, og det skal ske hver anden måned, forklarer Anita Kurowska Larsen og fortsætter:

- Den anden konsekvens er, at virksomheden skal tilmelde sig den svenske pendant for Pension Denmark, der hedder Fora. Det medfører ekstra lønomkostninger i størrelsesordenen fem-seks procent. Og selv om der er mulighed for at søge delvis fritagelse, er det bare endnu en papirbyrde for virksomhederne, slutter hun.

Medlemmer af Dansk Byggeri kan få vejledningen gratis. Ikke-medlemmer kan købe vejledningen.