Guggenheim nede på seks finalister

1715 forslag til det kommende Guggenheim-museum i Helsinki er nu kogt ned til seks finalister.
Der er nu udvalgt seks arkitektforslag til det kommen Guggenhaim-museum i Helsinki. Den endelige vinder offentliggøres i juni 2015. Illustration: Guggenheim Helsinki.
Der er nu udvalgt seks arkitektforslag til det kommen Guggenhaim-museum i Helsinki. Den endelige vinder offentliggøres i juni 2015. Illustration: Guggenheim Helsinki.

I den finske hovedstad Helsinki planlægger man at opføre et nyt Guggenheim-museum. Museet skal danne ramme om kunst- og designudstillinger, og den kreativitet, museet skal indeholde, kommer efter alt at dømme også til at blive afspejlet i selve bygningens design.

Solomon R. Guggenheim Foundation, som står bag planerne, har modtaget intet mindre end 1715 foslag til, hvordan udformningen skal komme til at se ud, og de mange bud er kogt ned til seks finalister, som nu er blevet offentliggjort. Det drejer sig om forslag fra AGPS Architecture Ltd., Asif Khan Ltd., Fake Industries Architectural Agonism, Haas Cook Zemmrich STUDIO2050, Moreau Kusunoki Architect, SMAR Architecture Studio.

Ind til videre er det kun de seks forslag og de seks arkitektfirmaer, der er blevet offentliggjort, men ikke hvem, der står bag hvilket forslag. Istedet er de seks bud navngivet med en kode, som de identificeres ud fra.

Som næste skridt i processen vil de seks arkitektteams blive inviteret til at se det sted, museet skal ligge, hvorefter de skal fremstille en model af deres forslag. Vinderen vil blive offentliggjort i juni 2015.

Relateret indhold