Radonproblem kræver større fokus

Tværfaglig projektgruppe arbejder lige nu på at øge opmærksomheden omkring radon, og hvad der kan gøres for at komme den radioaktive stråling mere effektivt til livs.

Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen dør ca. 300 danskere hvert år af lungekræft forårsaget af radonstråling. Det svarer til det årlige antal trafikdræbte herhjemme. Radonstråling er dermed den næsthyppigste årsag til lungekræft efter rygning.

Ikke desto mindre er kun de færreste danskere klar over farerne ved radonstrålingen, som især rammer mennesker, der opholder sig i længere tid ad gangen i kælderrum i deres private hjem eller på arbejdspladsen.

Politisk handlekraft efterlyses

En tværfaglig projektgruppe under ledelse af Dansk Miljøteknologi arbejder derfor lige nu på at øge opmærksomheden omkring radon og de måder, man som arbejdsgiver og privatperson kan gardere sig mod den sundhedsskadelige stråling på.

- Vi har igennem et stykke tid arbejdet på at få rejst en politisk debat om radonforurening og få igangsat mere væsentlige politiske tiltag, end der hidtil er sket på området. Hverken politisk eller i offentligheden er der den store fokus på radonforurening til trods for, at tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at den radioaktive stråling forårsager 300 for tidlige dødsfald om året, siger projektleder Mads Leerbech Jensen fra Dansk Miljøteknologi, der er brancheforening for en række private teknologileverandører, rådgivere og entreprenører.

Manglende krav om sikring

I dag kræver arbejdsmiljøloven, at arbejdsgivere sikrer ansatte mod for høje radonniveauer, ligesom Bygningsreglementet stiller krav til radonniveauet i nybyggede huse. Derimod findes der ingen konkrete krav i Bygningsreglementet angående den eksisterende bygningsmasse, påpeger Mads Leerbech Jensen:

- I Bygningsreglementet er der i dag krav til koncentrationen af radon i indeluften ved nybyggeri, mens der for eksisterende byggeri kun eksisterer en række anbefalinger til, hvordan høje radonkoncentrationer kan nedbringes. Men en rundspørge hos landets kommuner viser, at det er de færreste kommuner, der med sikkerhed ved, om de har problemer med radon i indeluften, da de stort set ikke foretager radonmålinger. Hverken i nybyggeri eller i den eksisterende bygningsmasse, understreger han.

En reel barriere

Blandt de otte private virksomheder, som ud over Dansk Miljøteknologi indgår i radonprojektgruppen, er producenten ARDEX, der fremstiller byggematerialer til gulve og vægge. ARDEX har bl.a. udviklet en række membransystemer, som hurtigt og enkelt sikrer kældergulve og -vægge mod indtrængende radonstråling som alternativer til den traditionelle og omkostningstunge radonsikring med etablering af såkaldt radonsug under kældergulvet.

Men som Business Development Manager i ARDEX, Anne Mette Weng, pointerer, udgør den manglende opmærksomhed omkring radonproblemstillingen en reel barriere for udbredelsen af de billigere nyudviklede løsninger:

- Det er vigtigt, at radonsikring opprioriteres, så man sikrer optimale løsninger med hensyn til såvel økonomiske som tekniske aspekter. Første skridt er imidlertid at få sat fokus på radonproblemerne, for så længe de negligeres, sker der ikke noget. Og det drejer sig jo om folks helbred både på arbejdspladser, daginstitutioner og i vores boliger.