Efterlysning: Et indre marked for byggeri i Danmark

Dansk Byggeri er overordnet godt tilfreds med den byggepolitiske strategi, men savner blandt andet mere om digitalisering.

Dansk Byggeris administrerende direktør Lars Storr-Hansen er overordnet set ganske godt tilfreds med regeringens oplæg til en byggepolitik strategi.

Han er først og fremmest glad for, at der "endelig og for første gang foreligger en samlet strategi for byggeerhvervet i Danmark":

- Det er en strategi, som 12 ministerier står bag, og det giver håb om at ville rykke noget. Vi savner dog - trods de 34 forslag, hvoraf 12 er kommende analyser - at der følges op på tingene for, at det virkelig giver noget. Der mangler noget omkring digitalisering. Der er heller ikke meget om innovation eller initiativer, hvor bygge- og anlægsbranchen får større del af forskningsmidlerne til glæde for både små og mellemstore virksomheder og de større entreprenører. Det er et af de områder, hvor vi halter bagefter, siger Lars Storr-Hansen.

Som man råber

Han peger også på, at når der fokuseres på omkostningsniveauet i byggeriet i Danmark i forhold til andre lande, følger man den gamle regel om, at "som man råber, får man svar":

- Beder man som bygherre om et lavproduktivt og ikke særlig intelligent byggeri, får man et tilsvarende produkt. Men arbejder man med sit udbud og tidligt inddrager håndværkerne og entreprenørerne, bringer man deres kompetencer i spil. Det giver et helt andet højproduktivt og højkvalitativt produkt. Det er ikke reflekteret i strategien.

Kommunal modstand

Der har i årevis været et ønske i byggeriet om en mere effektiv og hurtig byggesagsbehandling i kommunerne. Der vil regeringen nu også rykke, men det har vi hørt før, uden at der er sket ret meget:

- Kommunerne er ikke vildt begejstrede, men vi håber denne gang, at der sker noget. Regeringen har jo sat som mål, at byggesagsbehandlingstiden skal ned med en tredjedel i 2016. Det mål skal der holdes fast i. Og så indeholder strategien en erkendelse af, at de fleste kommuner er for små enheder til at kunne lave en effektiv byggesagsbehandling, og derfor må man lave nogle professionelle enheder, der både sikrer en hurtigere behandling og en bedre kvalitet. En af udfordringerne i kommunernes byggesagsbehandling er, at de ofte ikke kender det sidste nye i den tekniske udvikling i byggeriet. De vil kun godkende de metoder, de kender i forvejen. Det sætter en barriere op for innovationen. Nu vil man ikke længere acceptere, at 98 enkeltinteresser står i vejen for en endnu mere effektiv byggesektor, fortsætter Dansk Byggeris administrerende direktør.

Èn godkendelse er nok

I dag forekommer det, at hvad der rent byggeteknisk kan godkendes i én kommune, bliver ikke godkendt i en anden. Men regeringen mener grundliggende, at en bygning, der først er godkendt, ikke skal gennem teknisk byggesagsbehandling igen:

- Når man bygger i eksempelvis Gladsaxe og får noget godkendt af brandmyndighederne, risikerer man, at samme bygning ikke kan godkendes af brandmyndighederne i nabokommunen. Når man ikke kan genbruge de samme metoder eller giver dem en længere sagsbehandling, bliver det dyrere. Det er fjollet, fordi det betyder, at vi ikke kan standardisere en række processer. Danmark har arbejdet for et indre marked i EU siden 1986, men det er ikke lykkedes at få et indre marked for byggeri i Danmark. Vi har 98 delmarkeder, og det skal vi gerne gøre op med, slutter Lars Storr-Hansen, der håber, at det ikke går med den nye byggepolitiske strategi, som det så ofte er gået med andre rapporter - at de ender på en hylde og samler støv.