Slidt produktionsapparat er en vækstdræber

Lavvæksten er uden sidestykke det største problem i dansk økonomi. Det er ikke nemt at skabe vækst med et nedslidt produktionsapparat. Den danske nationalformue har nu stået i stampe i fire år

Danmarks Statistik har opgjort landets samlede produktionsapparat - dvs. boliger, erhvervsbygninger, anlæg, maskiner, software og andre målbare værdier - til astronomiske 5.701 mia. kr. i alt i 2013.

Den samlede masse af bygninger og anlæg udgør med 78 pct. rygraden heraf. Men bygninger og anlægsandel er faldende på grund af nedslidning. I de senere år er det primært it-teknologi, der overhovedet har sikret positivt fortegn på udviklingen i produktionsapparatet.

- Nettobeholdningen af fast realkapital kan næppe betegnes som den mest sexede nyhed i statistikkens verden. Men ved dagens ende er ingen nøgletal faktisk vigtigere. Vores samlede produktionsapparat - eller nationalformue om man vil - udgør nemlig den rugbrødsbund, som al økonomisk aktivitet skal udfolde sig på baggrund af, siger cheføkonom Bo Sandberg fra Dansk Byggeri.

Langsigtet fokus

På den baggrund er det afgørende med et langsigtet politisk fokus på investeringer, så produktionsapparatet udbygges i stedet for nedslides år for år.

- Uanset regeringsfarve foregår der en politisk kappestrid om, hvordan man bedst og hurtigst kan skabe økonomisk vækst. Ofte er fokus på det korte fix og optimering frem mod næste valg. Men med fire år i træk med mikroskopisk vækst i nationalformuen på 0,2 pct. årligt, så er selv kortsigtet BNP-vækst vanskelig at opnå. Det er ganske enkelt umuligt at skabe vækst med et nedslidt produktionsapparat, siger Bo Sandberg.

En vandrehistorie

Og det gør kun ondt værre, når man i den offentlige debat får indtryk af, at der i disse år angiveligt skulle være et rekordhøjt investeringsniveau i bygninger og anlæg. Men på bundlinjen er værdien heraf kun steget med 0,2 pct. i snit i de seneste fire år. De relative høje offentlige investeringer har kun lige akkurat kunnet modsvare den generelle nedslidning og faldet i de private byggeinvesteringer, siger cheføkonomen.

Ny opgørelsesmetode

Hvis man bevæger sig op i helikopterperspektiv og stiller spørgsmålet om, hvilke produkter, der har varig værdi for samfundet, så springer det i øjnene, hvor stor betydning bygge- og anlægsbranchen har.

- Man behøver jo bare kigge sig omkring for at konstatere, at det er bygninger og anlæg som veje og broer, der fylder mest i landskabet af de blivende, menneskeskabte værdier - helt præcis 77,8 pct. iflg. Danmarks Statistik. Det fortæller samtidig historien om håndværksfagenes og bygge- og anlægsbranchens kolossale samfundsmæssige betydning, siger Bo Sandberg.

Dansk Byggeri peger endelig på, at hovedrevisionen af Nationalregnskabet, der fandt sted i september, også har ændret opgørelsen af produktionsapparatet. Forskning og udvikling er kommet med i opgørelsen, hvilket procentvis sænker betydningen af de øvrige kilder til den samfundsmæssige velstand. Bygninger og anlæg udgør således nu "kun" ca. 78 pct. af nationalformuen mod 81 pct. efter den tidligere opgørelsesmetode.