Kommunerne kan spare penge på energiforbedringer

God formuepleje handler om at sørge for, at både byggerierne og den efterfølgende drift og vedligeholdelse samlet set er en god investering, ellers får vi ikke nok for pengene.

Det skorter ikke på opfordringer fra myndighederne til boligejere og virksomheder om at energirenovere deres bygningsmasse og derigennem både spare penge på energiregningen og hjælpe miljøet.

Men ifølge Dansk Byggeris seneste udgave af nyhedsbrevet Barometer kunne ikke mindst kommunerne med en bedre vedligeholdelse og energirenoveringer spare store beløb og samtidig foretage en bedre forvaltning af deres - og dermed borgernes - kapitalapparat.

De danske kommuner bruger ifølge Dansk Byggeri årligt cirka 10 milliarder kroner på nybygninger og renovering af deres bygninger:

- Det er rigtig mange skattekroner, som selvfølgelig bør bruges så fornuftigt som muligt. Desværre er det langtfra tilfældet, siger erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Michael Riff Alexandersen.

God formuepleje

Han peger på, at bygninger udgør den største del af samfundets formue, der enten kan øges, vedligeholdes eller tabe i værdi:

- Det afgøres af, hvordan den forvaltes. God formuepleje handler om at sørge for, at både byggerierne og den efterfølgende drift og vedligeholdelse samlet set er en god investering, ellers får vi ikke nok for pengene. Men det er desværre ikke altid tilfældet ude i kommunerne, siger han videre.

Rambøll har for Dansk Byggeri lavet en analyse, der viser, at der i kommunerne ofte mangler et overblik over de totaløkonomiske aspekter på sigt:

- Drift og brug af de eksisterende bygninger dækker knap 40 procent af det samlede danske energiforbrug. Derfor er energirenovering af bygninger helt essentielt i arbejdet for at nå den politiske målsætning, siger Michael Riff Alexandersen.

Beregningsværktøj

Rambøll har i forbindelse med undersøgelsen udarbejdet et totaløkonomisk beregningsværktøj, hvormed man blandt andet kan se, hvor mange penge kommunerne potentielt kan spare ved at energirenovere eller bygge nyt til en højere energimæssig standard.

Et plejehjem på 3.500 kvadratmeter med energimærke A eller B, og med årlige udgifter til varme og el på 740.000 kroner, vil eksempelvis kunne reducere omkostningerne med 27 procent til 538.000 kroner ved at energieffektivisere med udgangspunkt i energikrav fra Bygningsreglement 2020.

En skole på 8.000 kvadratmeter med samme energimærke og bygningsreglement kan ved at opfylde energikravene i Bygningsreglement 2020 årligt reducere omkostningerne til varme og el fra 1.536.000 kroner til 922.000 kroner - en besparelse på 40 procent.

- Det er vores klare erfaring, at der på sigt er mange penge at spare ved at optimere bygninger, enten ved at renovere eller rive ned for at bygge nyt, siger Michael Riff Alexandersen.

Et særligt ansvar

Michael Riff Alexandersen mener, at den offentlige sektor har en særlig forpligtelse til at vise vejen for, hvordan den samlede bygningsmasse i langt højere grad kan energioptimeres:

- Desværre er der flere kommuner, der ikke har en strategi for reduktion af energiforbruget i deres bygninger, og flere har slet ikke kortlagt bygningernes stand og energiforbrug. Kommuner er ansvarlige for at få skruet ned for energiforbruget i de mange kommunale bygninger. Der er ingen tvivl om, at de ved hjælp af mere langsigtet planlægning ikke blot kan spare penge, men også gavne miljøet og hjælpe Danmark med at nå de miljøpolitiske målsætninger samtidig med, at de hæver værdien af den kommunale bygningsmasse, slutter han.