Museumsbyggeri til 2,7 mia. er faldet på plads
Arkitektur | Af Niels Johan Juel Jensen |
I Oslo har man nu sagt endeligt ja til at bruge svimlende 2,7 milliarder på at bygge nyt museum til Edvard Munchs kunst.
De fleste kunstinteresserede har hørt om Edvard Munch og hans verdensberømte maleri "Skriget". Hidtil har man kunnet opleve hans kunst på adressen Tøyengata 53 i Oslo, men gennem en årrække har nordmændene barslet med planerne om at bygge nye rammer for kunsten.
Blandt politikerne har der været mange diskussioner om, hvad den endelige løsning skulle være, og derfor har det trukket i langdrag. Nu er man imidlertid nået til enighed, og tilbage står kun formaliteter som godkendelse af reguleringsplanen. Derfor forventes det, at der vil være byggestart i foråret 2015, mens projektet vil stå færdigt i 2019. Det skriver det norske medie Byggeindustrien.
Skrinlagt
Hvad der efterhånden kendetegner norske bygge- og anlægsprojekter er, at det ikke skorter på ambitioner - eller budgetter for den sags skyld. Det nye Munch-museum bliver ingen undtagelse. Således budgetteres der med hele 2,761 milliarder norske kroner.
Det nye byggeri er døbt Lambda, og det skal bygges ved siden af Operaen i Bjørvika. Arkitekten på projektet er Herreros Arquitectos, som vandt arkitektkonkurrancen helt tilbage i 2009. Grunden til det store gab mellem konkurrencen og den endelige vedtagelse ligger i, at flertallet for Lambda forsvandt i 2011 - og projektet blev derefter skrinlagt. I maj 2013 var der igen flertal for det nye museum, og planerne blev derfor genoptaget.
Byggeindustrien oplyser imidlertid, at der fortsat er mange negative røster blandt de lokale - blandt andet fra kendte norske kunstnere, som kalder det uværdige rammer for Munchs kunst.
Dyrere end ventet
En del af den store regning tager den norske stat sig af. Den har således forpligtet sig til at bidrage med 605 millioner norske kroner - hvilket dog er 305 millioner mindre, end Oslos byråd søgte om.
Egentlig havde man også budgetteret med et væsentlig mindre beløb, men udfordrende undergrund, ændringer i selve konstruktionen, nye energiambitioner og prisstigninger fra 2009 til 2014 har forhøjet beløbet.
