Dagens Byggeri
Dagens Byggeri
    • Håndværk
    • Kontakt
    • Om Dagens Byggeri
    • Nyhedsbrev arkiv
    • Medieguide
    • Sponseret
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
Dagens Byggeri
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
  • Kontakt
  • Om Dagens Byggeri
  • Nyhedsbrev arkiv
  • Medieguide
  • Annoncørbetalt indhold
  • Sponseret

Send dit tip til redaktionen!

Felter markeret med * er påkrævede felter.

Tivoli klar med nyt forslag til 6.600 kvm byggeri

Byggeri | Af Maria Hesselvig Lange | 23. okt. 2014 KL. 15:46

Det nye forslag til Tivolihjørnet, som afventer godkendelse af Københavns Kommune. Visualisering: Pei Cobb Freed & Partners.
81745_1
  • 81745_1

I efteråret 2013 fik Tivoli knust drømmen om et byggeri langs Bernstorffsgade. Nu er Tivoli igen klar med nye tegninger.

Siden 2008 har Tivoli arbejdet på at få godkendt en ny bebyggelse rundt om Tivoli - først i form af projektet Tivoli Kanten, som Københavns Kommunes politikere stemte nej til i 2013 - men nu er Tivoli igen klar til at prøve lykken med det nye projekt Tivolihjørnet.

Tivolihjørnet er opdelt i to bygninger, som er placeret henholdsvist langs Bernstorffsgade og Vesterbrogade. Bebyggelsen på Bernstorffsgade skal indeholde både butikker, restauranter og serviceerhverv og bliver den største med 5.300 kvadratmeter. Denne bygning ønsker Tivoli at opføre først, hvorefter bebyggelsen på Vesterbrogade på 1.300 kvadratmeter skal følge i en anden etape.

Visuelle ændringer

Det amerikanske arkitektfirma Pei Cobb Freed & Partners, som vel nok er bedst kendt for Louvres glaspyramide, står bag tegningerne til både det gamle og det nye forslag. Begge forslag indeholder facader i glas, men på det nye forslag er glasfacaden blevet roligere at se på - et krav som Teknik- og Miljøudvalget satte, da de sidst stemte nej.

Dengang lød dommen, at udseendet var for bastant og ude af trit med Tivolis historie og udseende, og derfor er der i det nye design blevet trukket mere klare linjer til det oprindelige byggeri. Blandt andet arbejdes der med mere genkendelige linjer og materialer, hvor hele stueetagen udføres i terracotta, som svarer til hovedindgangens materiale.

Nabobebyggelserne i form af Nimb og Industriens Hus er også blevet indtænkt i arkitekturen, så overgangen mellem projektet og de respektive naboer foregår så blidt som muligt. Det fremgår af et notat til Teknik- og Miljøudvalget.

Tivoli har nu sendt forslag til en ny lokalplan samt tegninger til Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg, der den 27. oktober skal kigge nærmere på startredegørelsen, før projektet kan komme i høring og lokaludvalg. Ifølge tidsplanen kan der gå op til 52 uger før den endelige bekendtgørelse bliver foretaget, og Tivoli regner derfor med, at en endelig vedtagelse falder i oktober 2015.

Del artiklen:

  • Facebook
  • Twitter
  • Linkedin
  • Send til en ven
  • Udskriv

Tip os, hvis du har en god historie

Klik her
Klik her

Sponserede artikler

  • Nyt badeværelse sparer vand med Mars-teknologi
  • Nyt på markedet: Mere sikre og effektive byggepladser
  • Ny sort tagrende til moderne byggeri
  • Badekabiner med lavt klimaaftryk til grønne byggerier fra DKbad
  • Vil gøre bæredygtighed transparent
Se flere

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores aktuelle branche­nyheder i din indbakke fem gange om ugen - mandag til fredag

Annoncér i nyhedsbrevet

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores aktuelle branche­nyheder i din indbakke fem gange om ugen - mandag til fredag

Annoncér i nyhedsbrevet

Dagens mest læste

  • 10 rådgiver-teams lander rammeaftale til alment byggeri for milliarder
  • Entreprenørfirma hentede tidstabet med skærerobot
  • Sweco i pharma-partnerskab - søger 60 nye medarbejdere i år
  • BIG bryder cement-barriere: Arkitektens danske domicil støbes med FutureCem
  • Her er de nominerede til Renoverprisen 2022
  • NCC sælger hovedsæde for 620 mio. kroner
  • Scandics største hotel står klar til at samle hovedstaden
  • Entreprenør vil vækste 100 pct. med ny strategi
  • Unikt boligkoncept sætter krans på toppen - og sigter højere
Læs alle artikler

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores aktuelle branche­nyheder i din indbakke fem gange om ugen - mandag til fredag

Annoncér i nyhedsbrevet

Til toppen

Dagens byggeri sikrer den bredeste dækning af den samlede bygge- og anlægssektor

Dagens Byggeri

Kontakt

Dagens Byggeri
- en del af Byggefakta A/S
Stationsparken 25, 2. sal
2600 Glostrup
ISSN: 2445-5016
CVR: 30697812
+45 4445 6000

Redaktion

Kontakt os endelig
hvis du har en god historie,
nyhed eller pressemeddelelse.


+45 4445 6000
redaktion@dagensbyggeri.dk

Annoncering

Du kan læse mere om
annoncering i Dagens Byggeri
i Medieguiden.


+45 2380 8501
mikkel.saabye@byggefakta.dk

Support

Man-torsdag9:00 - 16:30
Fredag9:00 - 15:00
Har du problemer med sitet
eller brug for anden hjælp?

+45 4445 6000
dagensbyggeri@byggefakta.dk

Copyright © 2013-2021 Dagens byggeri - en del af Byggefakta A/S.
Læs vores behandling af personoplysninger og vilkår for brug.

Få nyhederne først

Vær på forkant med de mest aktuelle nyheder alle ugens dage. Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag en nyhedsoversigt fem gange om ugen - mandag til fredag - ganske gratis.


  • Facebook