Retsvirkningerne af "sort arbejde"

I en netop afsagt afgørelse fandt landets øverste domstol Højesteret, at en entrepriseaftale, hvori en væsentlig del af entreprisesummen skulle betales uden moms, var ugyldig.

I entrepriseaftalen var det aftalt, at entreprenøren skulle opføre en tilbygning til et hus for et ægtepar mod betaling af cirka 1,2 millioner kroner, heraf skulle omkring halvdelen af beløbet betales uden moms.

Parterne, som på daværende tidspunkt var gode venner, var indforstået med, at en del af arbejdet skulle laves "sort". Og betalingerne foregik da også på den måde, at bygherren afleverede en konvolut med kontanter til entreprenøren.

Uenighed

Efter opførelse af tilbygningen opstod der uenighed, da parterne ikke kunne blive enige om entreprenørens endelige tilgodehavende. Han anlagde efterfølgende sag mod bygherren, og sagen blev videreført af entreprenørens konkursbo.

For byretten gjorde bygherren gældende, at sagen skulle afvises; den indgåede entrepriseaftale var i strid med retsprincippet om lov og ærbarhed. Trods modstridende forklaringer fandt byretten, at entrepriseaftalen var gyldig og tilkendte konkursboet/entreprenøren et krav mod bygherren.

Landsretten fandt det derimod bevist, at en væsentlig del af entreprisesummen skulle betales på en sådan måde, at betalingen ikke blev bragt til det offentliges kendskab. Entrepriseaftalen var derfor i strid med lov og ærbarhed, og sagen blev afvist. Landsretten ville således ikke pådømme tvisten.

For Højesteret anerkendte konkursboet/entreprenøren, at det var forudsat, at en væsentlig del af entreprisesummen skulle betales uden moms. Som en konsekvens heraf var kravet for retten nu tillagt moms. Højesteret bragte en retsregel i Danske Lov fra år 1683 i anvendelse og kom frem til, at aftalen var ugyldig stridende mod lov og ærbarhed, jf. Danske Lov 5-1-2. Boet/entreprenøren kunne derfor ikke støtte noget krav på den ugyldige entrepriseaftale. Boet/entreprenøren forsøgte sig også med et restitutionskrav, idet entreprenøren havde leveret den fulde ydelse til bygherren, som bygherren derfor også måtte betale for, hvilket argument Højesteret afviste uden nærmere begrundelse.

Retsvirkninger

Ugyldighed medfører, at hverken bygherre eller entreprenør kan støtte ret på den (ugyldige) entrepriseaftale, endsige er forpligtet til at levere de aftalte ydelser.

For bygherren kan det betyde, at han ikke kan rette mangelkrav af nogen art mod entreprenøren, ligesom entreprenøren ikke kan kræve et ellers ubestridt tilgodehavende betalt af bygherren med hjælp fra domstolene.