MTH fortsætter med møllemontering
Byggeri | Af Torben Jastram |
Et par dyre tvister om fejl på fundamenter til offshore vindmøller har kostet entreprenørkoncernen dyrt. Men MT Højgaard vil fortsat byde på opgaver af denne type.
Fejl i vindmøllefundamenter har betydet, at MT Højgaard har måttet betale meget store erstatningsbeløb til ejerne af nogle af de vindmølleparker, koncernen har været med til at klargøre.
Men trods de hundredevis af millioner kroner har MT Højgaard ingen planer om at stoppe med produktionen. Det skriver Ingeniøren.
I dag er designet i fundamenterne ændret, så man fremover burde slippe for at opleve, at betonstøbningen kunne smuldre. Såfremt det holder stik, vil koncernen ikke fremover få erstaningssager på halsen. Koncernen oplyser til Ingeniøren, at man derfor fortsat vil byde på opgaver med montering af denne type fundamenter til offshoremøller.