Dagens Byggeri
Dagens Byggeri
    • Håndværk
    • Kontakt
    • Om Dagens Byggeri
    • Nyhedsbrev arkiv
    • Medieguide
    • Sponseret
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
Dagens Byggeri
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
  • Kontakt
  • Om Dagens Byggeri
  • Nyhedsbrev arkiv
  • Medieguide
  • Annoncørbetalt indhold
  • Sponseret

Send dit tip til redaktionen!

Felter markeret med * er påkrævede felter.

Pas godt på i eftermiddag

Erhverv | Af Torben Jastram | 14. okt. 2014 KL. 08:59

Flest arbejdsulykker sker sidst på arbejdsdagen. Foto: Colourbox.
81591_1
  • 81591_1

De fleste arbejdsulykker sker på tirsdage i oktober mellem klokken 15 og 16, viser en svensk undersøgelse.

Har den lille viser passeret to-tallet på uret, kan det være en god idé at sikre sig, at sikkerhedsudstyret sidder, som det skal, og koncentrationsniveauet er i top, hvis man arbejder på en byggeplads.

En undersøgelse baseret på tal fra den svenske socialstyrelse viser nemlig, at flest ulykker - helt præcis 8,9 procent - sker mellem klokken 14 og 15. Af dem, der tager på skadestuen, gør 19 procent det om tirsdagen. Og den måned, hvor der sker flest arbejdsulykker, er oktober. Det skriver Magasinet Arbejdsmiljø.

Kan ske altid

Pete Kines fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), som forsker i forebyggelse af arbejdsulykker, kan genkende tendenserne. Han påpeger dog, at det er problematisk at fokusere på sikkerheden på bestemte ugedage og måneder.

- Der sker ulykker hver dag og på alle tidspunkter af året. Så det kan være risikofyldt, hvis ledere og medarbejdere tænker, at de kun behøver at være opmærksomme på ulykker på tirsdage og i oktober. Det giver derimod mening at se på, hvornår på dagen der sker ulykker, siger Pete Kines til Magasinet Arbejdsmiljø.

Ekstra pres

Danske og internationale studier peger på, at der sker flere ulykker mellem klokken 14 og 16 end på noget andet tidspunkt af døgnet i byggebranchen. Bygningsarbejdere starter typisk arbejdsdagen klokken 6-7 om morgenen og er færdige mellem klokken 14 og 16.

- Fra flere undersøgelser i forskellige lande ved vi, at der er en højere risiko for alvorlige ulykker i slutningen af arbejdsdagen i byggebranchen. Vores antagelse er, at den højere risiko kan skyldes træthed og mangel på opmærksomhed. Arbejdet i byggebranchen er både tungt og ofte opslidende. Samtidig er der måske ekstra pres på produktionen sidst på dagen, fordi man skal være færdig med dagens opgaver inden fyraften, forklarer Pete Kines.

Hos tømrerfirmaet Jakon A/S kan man godt genkende det billede.

- Et bud kan være, at det er lige før fyraften, hvor folk skal være færdige med nogle opgaver, og det måske går lidt hurtigere, fordi man gerne vil hjem. Det er ofte, når folk skynder sig lidt ekstra, at ulykkerne sker, fortæller Brian Larsen, der er tømrer og fællesarbejdsmiljørepræsentant i Jakon A/S.

- Når man er træt, er ens reaktionstid ofte langsommere. Derfor kan man for eksempel ikke nå at reagere i tide, hvis der pludselig opstår noget uventet, eksempelvis et fald, vurderer Pete Kines.

Uden mad og drikke

Hos Jakon A/S er det mandage og fredage, der er de farligste ugedage.

- Fredag glæder du dig til at slappe af og lave andre ting. Mandag kommer du tilbage, og så skal du lige op i gear igen. Der skal så lidt til for at miste koncentrationen, og dermed stiger ulykkesrisikoen, siger Morten Walbeck, arbejdsmiljøleder i Jakon A/S.

At skaderne sker sidst på dagen, kan ifølge ham hænge sammen med manglende fokus på ernæring.

- Vi har haft medarbejdere, som er kommet galt af sted på grund af væske- og energimangel. Da vores håndværkere typisk står op mellem 4.30 og 5.30, er det vigtigt, at de selv tager ansvar og spiser og drikker ordentligt om morgenen og igen omkring 8.30 og 11.30, så de har energi til både at kunne præstere et fysisk hårdt arbejde og bevare koncentrationen hele dagen, siger Morten Walbeck.

Del artiklen:

  • Facebook
  • Twitter
  • Linkedin
  • Send til en ven
  • Udskriv

Tip os, hvis du har en god historie

Klik her
Klik her

Sponserede artikler

  • Sprøjter undergulv på i 110 meters højde
  • Projektstyringsværktøj skaber rød tråd mellem projekt og økonomi
  • Æstetisk glasovenlys med komfort egenskaber og brandventilation
  • Jackon Thermomur® giver stærke ydervægge og stor designfrihed
Se flere

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores aktuelle branche­nyheder i din indbakke fem gange om ugen - mandag til fredag

Annoncér i nyhedsbrevet

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores aktuelle branche­nyheder i din indbakke fem gange om ugen - mandag til fredag

Annoncér i nyhedsbrevet

Dagens mest læste

  • Storentreprenør: Værsgo medarbejdere, I har fortjent det!
  • NCC pakker nordsjællandsk hospital ind i træ
  • 13 kommuner vil slække på reglerne for byggesager
  • Klar til storskalaproduktion af papbaserede konstruktionsplader
  • C.F. Møllers udvider direktionen med svensk arkitekt
  • Herning snupper to nye struktøruddannelser
  • Kommune får Realdania-støtte til et bedre indeklima
  • Klimaklar limproducent arbejder sig grønnere
  • Nyt midtjysk medlem i Bravida-familien
Læs alle artikler

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores aktuelle branche­nyheder i din indbakke fem gange om ugen - mandag til fredag

Annoncér i nyhedsbrevet

Til toppen

Dagens byggeri sikrer den bredeste dækning af den samlede bygge- og anlægssektor

Dagens Byggeri

Kontakt

Dagens Byggeri
- en del af Byggefakta A/S
Stationsparken 25, 2. sal
2600 Glostrup
ISSN: 2445-5016
CVR: 30697812
+45 4445 6000

Redaktion

Kontakt os endelig
hvis du har en god historie,
nyhed eller pressemeddelelse.


+45 4445 6000
redaktion@dagensbyggeri.dk

Annoncering

Du kan læse mere om
annoncering i Dagens Byggeri
i Medieguiden.


+45 2380 8501
mikkel.saabye@byggefakta.dk

Support

Man-torsdag9:00 - 16:30
Fredag9:00 - 15:00
Har du problemer med sitet
eller brug for anden hjælp?

+45 4445 6000
dagensbyggeri@byggefakta.dk

Copyright © 2013-2021 Dagens byggeri - en del af Byggefakta A/S.
Læs vores behandling af personoplysninger og vilkår for brug.

Få nyhederne først

Vær på forkant med de mest aktuelle nyheder alle ugens dage. Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag en nyhedsoversigt fem gange om ugen - mandag til fredag - ganske gratis.


  • Facebook