Kortvarigt opsving i beskæftigelsen

Politiske initiativer og naturkræfter har løftet aktiviteten. Men det konjunkturbårne opsving lader vente på sig.

Ifølge Danmarks Statistik var der pr. medio august 2014 beskæftiget 151.400 arbejdere, funktionærer og mestre ved bygge- og anlægsvirksomhed. Det var 3.100 flere end på samme tid i 2013. Det svarer til en stigning i beskæftigelsen på 2,1 procent. Det skriver Dansk Byggeri i en pressemeddelelse.

- Den lidt højere aktivitet kan tilskrives de omfattende renoveringer af de almene boliger, udbedringer efter stormene, og at der formentlig er flere husstande end sidste år, der benytter Boligjobordningen, da den mulighed udløber ved årets udgang, vurderer chefanalytiker Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri og tilføjer:

- Det er således værd at bemærke, at den lidt højere aktivitet skyldes politiske aftaler og naturkræfterne, og at der er tale om midlertidige effekter, som gradvist ebber ud.

Svag økonomisk vækst

Den danske samfundsøkonomi er præget af svage vækstrater. I 2. kvartal i år var den kvartalsvise vækst i bruttonationalproduktet 0,2 procent efter at have været 0,1 procent i 1. kvartal og 0,0 procent i 4. kvartal 2013.

- Den økonomiske vækst er slet ikke stærk nok til at kunne skabe et konjunkturbetinget opsving i den private byggeaktivitet. Der bliver ganske enkelt ikke investeret tilstrækkeligt i nybyggeri og renoveringer af boliger og erhvervsbygninger, og derfor forventer vi et fald i beskæftigelsen på omkring 5.000 fra 2014 til 2015, fortæller Finn Bo Frandsen og henviser til Dansk Byggeris nye konjunkturanalyse fra oktober.

Nedslidning tager fart

Krisen i dansk økonomi afspejler sig ifølge Dansk Byggeri blandt andet ved, at nedslidningen af de private erhvervsbygninger og de offentlige bygninger, taget under et, nu er meget større end erhvervslivets og den offentlige sektors investeringer i udbygning og opretholdelse af de bygninger, som udgør de fysiske rammer for vore arbejdspladser.

- Det nye nationalregnskab viser, at værdiforringelsen af bygningerne udgjorde 51 mia. kr. i 2013, men investeringerne i nybyggeri og hovedreparationer var 40 mia. kr. Så værdien af de fysiske rammer for vore arbejdspladser i erhvervslivet og den offentlige sektor blev altså 11 mia. kr. mindre. Denne tendens er blevet forstærket siden 2010, fortæller chefanalytiker Finn Bo Frandsen.

- Der vil være 10.000-15.000 flere beskæftigede ved nybyggeri og bygningsreparation, hvis erhvervslivets og den offentlige sektors investeringer i nybyggeri og opretholdelse af bygningerne skal være større end nedslidningen, pointerer Finn Bo Frandsen.