Metroprojekt burde være uddannelsesmaskine

En så stor offentlig anlægsinvestering burde skabe gang i økonomien i Danmark og ikke i Portugal eller Polen, mener socialdemokratisk folketingskandidat med rødder i byggebranchen.

Den socialdemokratiske folketingskandidat, Mattias Tesfaye - også er kendt som en slagfærdig fagligt aktiv murer, som ikke mindst har kastet sig ind i kampen mod social dumping - har på egen hånd forsøgt at kontrollere en række af de indkvarteringer, som arbejdskraften ved metrocityringprojektet lever under.

Han er som helhed ganske tilfreds med, at Metroselskabet nu selv har strammet grebet om underentreprenørernes indkvarteringer.

- Jeg har efter at have læst Metroselskabets rapport fundet ud af, at de steder, jeg besøgte, hører til de mest grelle, men at forholdene, hvor metroarbejderne er indkvarteret, heldigvis er ok, siger Mattias Tesfaye til Dagens Byggeri.

For mange pendlere

Han erkender, at man ikke kan bygge en metro alene med dansk arbejdskraft men når 1170 metroarbejdere i øjeblikket er indkvarteret, mener han, at "det er for mange":

- Der er for få lokale på projektet og for mange midlertidige pendlere. Det er ærgerligt, fordi en så stor offentlig anlægsinvestering burde skabe gang i økonomien i Danmark og ikke i Portugal eller Polen. Flere bød på projektet, men det konsortium der vandt opgaven med metrocityringen, var flere hundrede millioner billigere end det næstbilligste tilbud. De kan gøre det billigere, fordi de hyrer vikarbureauer til at levere arbejdskraften til minimallønninger. Desværre har vi også set alt for mange eksempler på folk, der arbejder under minimallønningerne, forklarer Mattias Tesfaye.

På grænsen

Han mener også, at "CMT balancerer hele tiden på grænsen for det acceptable på arbejdsmiljøområdet" og siger videre:

- Det gælder også indkvartering, og på det uddannelsesmæssige område tager de stort set ikke noget ansvar. Omkring 1000 mand er i øjeblikket beskæftiget med jord- og betonarbejde, men der er kun to lærlinge. Havde det været MT Højgaard eller et andet stort dansk selskab, havde det set helt anderledes ud på alle områder. Der mangler faglærte struktører i hovedstadsområdet, og så har vi en gigantisk byggeplads, der burde være en "uddannelsesmaskine", men der sker ikke noget. Et prestigeprojekt som metrocityringen har indtil videre været en perlerække af sager hos Arbejdstilsynet, SKAT og fagbevægelsen, slutter Mattias Tesfaye.