Tyske Femern-bølger går højt

Miljøfolk protesterer mod forbindelsen, og på politisk plan undlod man i første omgang at få de store anlæg med i den nationale trafikplan. Trafikministeren i Schleswig-Holstein ønsker maksimal transparens i projektet, så der er lagt op til debat i vores naboland. Partiet Die Grünen kalder projektet en miljømæssig massegrav.

Efter planen skal den 18 km lange sænketunnel, der gør det muligt at komme tørskoet over Femern Bælt, være færdig i 2022. Tyskerne ved godt, at vi i Danmark ikke har tænkt os at lægge dette 5,5 mia. euro dyre og ambitiøse projekt i graven. Vi er kendt for vores evner med hensyn til enorme infrastrukturforbindelser. Det viste vi med både Storebælts- og Øresundsbroen.

Alligevel sidder der en lille håndfuld tyske modstandere og håber, at den danske regering foretager en U-vending og alligevel ikke giver grønt lys for byggeriet. Men det skal de nu nok ikke regne med.

Beslutninger ikke på plads

For Tyskland kan projektet gå hen og udvikle sig til en kold afvaskning. Tyskland, den største nationaløkonomi i Europa, er endda kun ansvarlig for at få forbindelsen i land på den tyske side. Men der er ikke engang truffet beslutning om, hvordan denne forbindelse skal se ud. Den eksisterende bro, der forbinder øen Femern med Tyskland, er ikke stor nok. En vejbane i hver retning og kun ét skinnespor ender med at være en flaskehals, som ikke kan rumme den trafik, man forventer, vil komme. Men om broen skal erstattes, og en ny bro eller en tunnel skal projekteres ? ja det er ikke besluttet.

- Der er ikke truffet nogen beslutninger om det, forklarer trafikministeren for Schleswig-Holstein, socialdemokraten Reinhard Meyer.

I Forbundsregeringen er man dog i mellemtiden blevet klar over, at der her er et problem. I løbet af otte år skal der være projekteret og bygget. Ikke lang tid til et så omfattende projekt.

Økonomien på tværs

Grunden til forsinkelsen skal blandt andet findes i den del af forbundsforvaltningen, der står for finansiering.

- Hele projektet skulle gerne holde sig under en mia. euro, men en bro koster mere. Ergo har man fjernet broen fra projektet, velvidende at den firesporede vej fra nord skal forbindes med en tosporet bro i syd - og to skinner møder en enkelt, fortæller Reinhard Meyer.

Man går nu ud fra, at udgifterne til byggeriet beløber sig til 1,6 mia. euro.

Delstaten Schleswig-Holstein fik heller ikke lige briefet projektet af med den nationale trafikplan. Projektet kom ganske enkelt ikke med i første hug. Den nationale trafikplan er nu vedtaget, og trafikministeren har atter en gang understreget vigtigheden af projektet.

Miljøfolk: En fejlinvestering

Reinhard Meyer ønsker at gå den "dänischen Weg" - den danske vej eller model, med maksimal transparens, maksimal borgerinddragelse og en helt anden finansieringsmodel. Men die Grünen, Tysklands grønne parti, ser en "miljøfjendtlig massegrav" og en "ekstrem fejlinvestering", med overskuelige fordele men fatale konsekvenser for turismen og naturen på Femern. Partiet har adviseret, at de agter at klage, hvis projektet besluttes via det forvaltningsmæssige system alene.

Tyskland har i statstraktaten med Danmark forpligtet sig til at bygge en forbindelse til Femern Bælt-forbindelsen. Nu drejer det sig derfor om at indhente den tabte tid - og finde løsninger.

I maj blev offentligheden præsenteret for planerne, og de forskellige muligheder for at skabe forbindelse på skinnelegemet og den bedst egnede sporføring blev besluttet. Den tyske jernbane - Bahn AG - har forstået afgangsfløjten og vælger at anlægge en tosporet elektrisk banestrækning.

Se også artiklen i Dagens Byggeri fra i går, hvor transportminister Magnus Heunicke forklarer om dialogen mellem landene.