Store beløb cirkulerer i den almene boligsektor

Beboerne i den almene sektor indbetaler store beløb til Landsbyggefonden, men pengene vender tilbage til sektoren.

Det er ikke småpenge, der cirkulerer i den almene boligsektor mellem boligforeninger og eksempelvis Landsbyggefonden.

Det fremgår af en redegørelse fra by-, bolig- og landsdistriktsminister Carsten Hansen (S) til Karina Adsbøl (DF).

Landsbyggefonden blev oprettet i 1967 med det formål at yde økonomisk og sagkyndig bistand til de almene boligorganisationer, og den finansieres via indbetalinger fra de almene boligafdelinger i form af tvungne bidrag fra afdelinger med indflytning før 1970, samt indbetalinger fra udamortiserede prioritetslån.

Reguleres

De pligtmæssige bidrag udgør samlet næsten 860 millioner kroner årligt, mens indbetalinger fra udamortiserede lån - færdigbetalte lån - til Landsbyggefonden udgjorde mere end 1,7 milliarder kroner i 2014. Indbetalingerne vil ifølge ministeren stige i de kommende år - skønnet til 2,6 milliarder kroner i 2030 og til 4,1 milliarder kroner i 2040 (2014-priser).

Men det er også de almene boligforeninger, der har gavn af at trække på midlerne i Landsbyggefonden. En boligorganisation har fortrinsret til tilskud på 60 procent til eksempelvis om- og tilbygninger eller moderniserings- og forbedringsarbejder.

Renoveringsstøtte

Midlerne i den såkaldte Landsdispositionsfond udgøres af dels 40 procent af de pligtmæssige bidrag, dels samtlige af de indbetalte likvide midler fra byggerier med tilsagn før 1999 og endelig 1/3 af de likvide midler fra byggerier med tilsagn efter 1998.

Pengene anvendes til renoveringsstøtte til finansiering af opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring, til støtte til en social og forebyggende indsats, til støtte til nedrivninger, til støtte til infrastrukturforandringer, til driftsstøtte og til bidrag til nybyggeriet i form af ydelsesstøtte.

Tilbagebetalt 2027

Landsbyggefondens samlede udgifter forventes i år at være i størrelsesordenen tre milliarder kroner stigende til et maksimum i på cirka 3,4 milliarder kroner i 2016:

- Da Landsbyggefondens udgifter således for tiden overstiger indtægterne, har fonden i disse år et underskud, der finansieres ved statslån. Ved udgangen af 2013 udgjorde lånet 4.467 millioner kroner. Med de nuværende forpligtelser forventes det, at lånet i 2018 vil nå et maksimum på cirka 7.600 millioner kroner (2014-priser). Derefter forventes det, at fonden vil få overskud, således at lånet vil være tilbagebetalt inden udgangen af 2027, oplyser Carsten Hansen.

Nødvendig tålmodighed

Udover ovennævnte indbetalinger tilføres nybyggerifonden midler fra byggerier med tilsagn efter 1998. Pengene kommer dels, hvis den løbende beboerbetaling på de optagne lån overstiger ydelserne på lånet. Det sker såfremt låneydelsen som følge af den årlige refinansiering - rentetilpasningslån - ligger under beboerbetalingen og såfremt lånet udamortiseres inden det 35. år. For det andet indbetales 1/3 af de likvide midler, der fremkommer efter det 35. år.

For byggerier med tilsagn efter den 1. juli 2009 er det alene 1/3 af likvide midler, som fremkommer efter det 40. år, der indbetales til nybyggerifonden. Likvide midler før dette tidspunkt indbetales direkte til staten:

- Der vil således gå op mod 20 år endnu, inden der kommer midler af betydning i nybyggerifonden. Nybyggerifondens midler skal anvendes som ydelsesstøtte til etablering af almene boliger. Som det fremgår, går alle midler herunder optagne lån, der indgår i Landsbyggefonden, retur til den almene sektor. På den baggrund finder jeg, at Landsbyggefonden er opbygget på en hensigtsmæssig måde, som sikrer, at den almene boligsektor kan udvikle sig på et solidarisk grundlag, forklarer ministeren.