Cheminova-oprydning tørres af på skatteyderne

Cheminova er solgt til et amerikansk firma, men de skal ikke betale for oprydningen efter tidligere tiders "synder".

Ifølge en redegørelse fra miljøminister Kirsten Brosbøl (S) skal det amerikanske firma, der har købt Cheminova, ikke betale for oprydningen af de giftdepoter, Cheminova efterlader.

Deponeringen ved Høfde 42 på Harboøre Tange foregik i perioden 1957-62, hvor Cheminova havde tilladelse til at deponere fast affald fra sin produktion i klitgryden og har i perioden 1953-1962 desuden anvendt klitgryden som nedsivningsområde for slamholdigt råspildevand fra produktionen. Desuden deponerede staten i 1961 40 tons bekæmpelsesmidler i samme område.

I øvrigt oplyser ministeren, at størstedelen af forureningen ved Høfde 42 blev fjernet af staten i juni-juli 1981.

Domsafgørelse

Et flertal i Finansudvalget henstillede i den forbindelse, at spørgsmålet om Cheminova's erstatningspligt blev prøvet ved domstolene, og Miljø- og Energiministeriet anlagde i februar 1984 sag mod virksomheden ved Vestre Landsret, der Landsret frifandt Cheminova i 1987, idet retten henholdt sig til, at der "ikke i den miljøretlige lovgivning, som var gennemført efter ophøret af den aktuelle affaldsdeponering, var fastsat regler om erstatning på objektivt grundlag".

Desuden blev det i dommens præmisser påpeget, at deponeringerne af affald var sket efter myndighedernes forudgående undersøgelser og tilladelse, at myndighederne senere flere gange efter vurdering af depotets miljømæssige betydning ikke havde krævet det fjernet, ligesom staten selv i sin tid havde deponeret kemikalieaffald på stedet.

Regionernes ansvar

Når der ikke efter Miljøbeskyttelsesloven eller Jordforureningsloven er hjemmel til at give påbud til den, der har forårsaget forureningen, overgår sagen til det offentliges regning, hvor regionerne står med ansvaret for at prioritere og finansiere undersøgelser og oprydninger.

- Da spørgsmålet om ansvaret for oprydning har været prøvet ved domstolene, er der ikke mulighed for, at Miljøministeren kan pålægge hverken nuværende eller tidligere ejere at rydde op. Udgifterne til håndtering af forurening påhviler derfor de offentlige kasser og dermed skatteborgerne, oplyser Kirsten Brosbøl.