Forsøg med byggeri i kystnære områder

Miljøministeren er åben for, at enkelte kystkommuner kan komme med "visionære og ambitiøse projekter", der kan tiltrække flere turister.

Det har i mange år været et udbredt ønske i landets kystkommuner, at de meget rigide planlovsregler for byggeri i kystnære områdere kan fraviges i enkelte tilfælde, hvor der kan skabes grobund for øget turisme. Antallet af udenlandske turister ved de danske kyster har gennem de seneste ti år været i konstant tilbagegang.

Nu kommer miljøminister Kirsten Brosbøl (S) delvist kommunerne i møde med dispensation til ti projekter i "kyst- og naturkommuner", hvor der kan bygges eksempelvis besøgscentre, kurbade, restauranter med panoramaudsigt, udsigtspunkter "eller andre inspirerende og kreative projekter" ved de danske kyster.

- Kun fantasien bør sætte grænser for de projekter ved Danmarks kyster, der skal være med til at vende den dårlige udvikling, hvor stadig færre turister vælger Danmark på trods af smukke kyster, en uberørt natur og et rigt fugle- og dyreliv, siger ministeren.

Tænk stort

Der er altså lagt op til, at der kan skabes byggeprojekter - ikke alene til gavn for turisterne og den lokale beskæftigelse, men også for byggesektoren som helhed.

Kommunerne skal indsende ideer til projekter til Miljøministeriet, og miljøministeren opfordrer kystkommunerne til at tænke stort, hvis det skal lykkedes at skabe tiltag, der kan være med til at vende udviklingen.

Hun henviser til at der i Sverige og Norge med succes er lavet udsigtspunkter, naturobservatorier og andet, der lokker turisterne til for at opleve den smukke kystnatur:

- Det kan også lykkes i Danmark uden at det går ud over naturen, siger Kirsten Brosbøl.

To runder

Det er i øvrigt et krav, at projekterne skal opføres i tilknytning til de øvrige turistmæssige aktiviteter for at sikre størst mulig synergi og samspil og understøtte en samlet udvikling i området.

Der kan gives dispensation fra Planlovens regler om kystnærhedszonen og Naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelse og klitfredning. Andre regler i Planloven og lovgivningen i øvrigt skal fortsat følges.

Der bliver to ansøgningsrunder. Fristen for første ansøgningsrunde er den 15. januar 2015.

Noget tyder på, at det er på høje tid, at der åbnes for dispensationer, men ti projekter i kystnære områder gør det ikke alene. Borgmestre over hele landet er nemlig generelt mod Planlovens begrænsninger også inde i byerne.

Barriere

Hele 88 procent af landets borgmestre er i øvrigt enige i behovet for ændringer i Planloven. 81 procent mener, at de nuværende regler er en barriere for vækst og udvikling i kommunen, og flere end ni ud af ti mener, at en større del af den fysiske planlægning bør overlades til lokale skøn og beslutninger.

Det skriver KL?s nyhedsbrev Momentum.

Holbæks borgmester Søren Kjrsgaard mener, at de eksisterende regler skaber ulige konkurrence og holder ikke bare detailhandlen, men hele udviklingen tilbage i en by som Holbæk.

Han peger specifikt på detailhandelsbestemmelsen i Planloven som en stor barriere for udviklingen i Holbæk.

Nej til solceller

Overborgmester Frank Jensen (S) i København ønsker eksempelvis en ændring af planloven, så kommunen kan stille krav om, hvor mange almene boliger der skal være i et område.

Og de rigide regler i Planloven rammer også miljørigtige projekter som en solcellemark ved Holbæk:

- Vi fik en ansøgning om at anlægge en 120 hektar stor solcellemark i kommunen. I planlovens forstand regnes en solcellemark imidlertid som et større teknisk anlæg, der kun må ligge i byzone. Men vi har jo slet ikke 120 ledige hektar i byzone i kommunen, så sådan et projekt er vi tvunget til at sige nej til, som reglerne er, siger Søren Kjærsgaard til Momentum.